Luk

FCK's vej til CL: Red Imps og Tre Penne er ude

| Champions League | 7 kommentarer
FCK's vej til CL: Red Imps og Tre Penne er ude
Foto: Getty Images

Santa Coloma slog Tre Penne med 1-0, og Feronikeli fra Kosovo eliminerede Lincoln Red Imps med samme cifre i Champions League-kvalifikationen.

FC København træder ind i Champions League-kvalifikationens anden runde, hvor de skal møde vinderen af førsterunde-opgøret mellem walisiske The New Saints og vinderen af en indledende turnering.

Tirsdag aften spillede de fire hold i den indledende turnering semifinaler, og to mulige modstandere blev sorteret fra for FCK.

Således er Tre Penne fra San Marino ude efter de tabte 0-1 til Santa Coloma fra Andorra.

Derudover slog mestrene fra Kosovo, Feronikeli, der er arrangør af den indledende turnering, med samme cifre Gibraltars mesterhold Lincoln Red Imps.

Fredag spiller Feronikeli og Santa Coloma finale, og vinderen dyster i de kommende uger med The New Saints om retten til at skulle op mod FCK.

Se Brøndbys Europa League-kvalifikation Live på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Mikael Blond
Onsdag 17. juli