3F Superliga -FCM bekræfter: Tim Sparv stopper på Heden
2020-07-21 10:03:30
Foto: Getty Images

FCM bekræfter: Tim Sparv stopper på Heden

FC Midtjylland oplyser, at den 33-årige finske midtbanespiller Tim Sparv stopper i klubben ved sit kontraktudløb.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Tim Sparv kommer ikke til at forlænge sin aftale i FC Midtjylland, og dermed skal han videre i karrieren, når hans kontrakt udløber efter sæsonen.

Det oplyser FC Midtjylland på sin hjemmeside tirsdag, hvor Svend Graversen roser den 33-årige midtbanespiller for hans tid i klubben.

- Tim har på mange måder været definerende for FC Midtjyllands udvikling. Han har med sit professionelle væsen været med til at forandre kulturen, og han er som person enormt dedikeret og målrettet, siger Svend Graversen og fortsætter:

- Det har hjulpet hans medspillere til at blive bedre, ikke bare i Superligatruppen, men også på akademiet, hvor han har taget ansvar og engageret sig med stor passion, og vejledt de unge spillere.

- Der har været et stærkt match mellem Tims og klubbens værdier, og det er gået op i en højere enhed over de sidste seks år til stor gavn for alle parter.

FC Midtjylland skriver, at der altså venter et nyt kapitel for Tim Sparv, men det vides endnu ikke, hvor Sparv fortsætter karrieren.

Den 33-årige finne har været i FC Midtjylland siden sommeren 2014, og han har således været med til at vinde tre danske mesterskaber og en pokaltitel med klubben.

Sparv sidder for tiden ude med en skade.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

9 kommentarer

Se kommentarer
Annonce