3F Superliga -FCM-boss: Parat hvis vi sælger Sørloth
2018-01-31 14:25:03
Foto: Getty Images

FCM-boss: Parat hvis vi sælger Sørloth

Svend Graversen understreger, at salget af Alexander Sørloth ikke er på plads endnu, men eksekveres det, er Ulvene klar til at handle.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

FC Midtjylland er i gang med at sælge profilen Alexander Sørloth, der forhandler med Premier League-klubben Crystal Palace. Et salg af Sørloth vil svække Ulvene i mesterskabskampen, men klubben er klar til at agere, hvis et salg går igennem.

- Lad mig først og fremmest understrege, at salget af Sørloth ikke er på plads endnu. Men hvis det kommer det, er vi parat, siger sportschef Svend Graversen til Herning Folkeblad.

- Vi har mange navne i spil, som er blevet bygget op gennem lang tid. Vores scoutingafdeling har virkelig vist sig at være guld værd i det her transfervindue. Men det er klart, at vi også har travlt nu.

Graversen siger, at hvis et salg effektueres, kan der komme mellem nul og to nye spillere til FCM inden deadline ved midnat.

Annonce
Annonce

12 kommentarer

Se kommentarer
Annonce