Luk

FCM-boss: Scholz har en anden eventyrlyst

| International | 2 kommentarer

Infoboks

Urawa Red Diamonds - Shonan Bellmare
J. League (20/06)
Oddset 2,00 3,25 3,85
bet365 1,90 3,40 4,00

FC Midtjyllands sportschef fortæller efter salget af Alexander Scholz til Japan, at forsvarsspilleren fortjener at komme ud og opleve verden. 

Mandag formiddag blev det endelig officielt, at Alexander Scholz forlader FC Midtjylland til fordel for japansk fodbold, hvor han nu skal tørne ud for Urawa Red Diamonds.

Selvom FCM mister en stor profil til den kommende sæson, så er sportschefen i klubben, Svend Graversen, stolt over de ting, som klubben har opnået sammen med forsvarsspilleren.

- Vi er utroligt glade for og stolte af de ting, vi har opnået sammen. Han har været en afgørende profil i vores seneste to titler, og i efterårets Champions League satte han virkeligt sit aftryk med vigtige mål og et højt niveau.

- Fra dag ét har han været en markant personlighed i klubben - på den fede måde. Det kommer vi selvfølgelig til at savne, men han fortjener også at komme ud i verden og få nogle af de oplevelser, han som spiller og menneske har drømt om, lyder det fra Graversen til klubbens hjemmeside, som uddyber:

- Det er klart, at Scholz har en eventyrlyst i sig på en anden måde end andre fodboldspillere, og det har han nu fået mulighed for at kombinere med sin fodboldkarriere, så på den måde er det et rigtigt godt match. Vi ønsker ham og familien alt muligt held og lykke på deres nye eventyr.

Scholz nåede at spille 114 kampe i FC Midtjylland, hvor det også blev til 16 scoringer.


Af Theis Fischer Brandt
Søndag 20. juni
Lørdag 19. juni