LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

FCM-chef efter Youth League-exit: Vi var tæt på

| UEFA Youth League | 7 kommentarer
Porto lukker og slukker det midtjyske eventyr - taber stort i Portugal
Skidt start af FCM - Porto stanger sig foran i kvartfinalen
FCM-chef efter Youth League-exit: Vi var tæt på
Foto: Jesper Poulsen / bold.dk

FC Midtjyllands U19-hold blev tirsdag slået ud af UEFA Youth League. Kampen var dog mere lige, end 0-3-nederlaget afspejler, siger cheftræner Claus Therkildsen til klubbens hjemmeside.

Tirsdag eftermiddag sluttede drømmen om UEFA Youth League-trofæet for FC Midtjyllands U19-hold.

Efter en imponerende turnering måtte det danske mandskab se sig slået 0-3 i kvartfinalen, da de stod over for FC Portos talenter.

Resultatet afspejler dog ikke helt kampbilledet, selv om hjemmeholdet var bedst før pausen. Det siger cheftræner Claus Therkildsen til klubbens hjemmeside.

- Det var en sindssygt intens kamp mod en sindssygt dygtig modstander. Men det er også en kamp, hvor jeg - på trods af resultatet - synes, at vi var tæt på, siger han.

Han kalder tiden i UEFA Youth League for en spændende rejse og slår fast, at selv om han er skuffet over resultatet, så er han stolt over spillerne.

- Vi har bedt dem om at være skuffede, selvfølgelig. Det er de også. Og så har vi bedt dem om at være stolte, når de går ud af omklædningsrummet lige om lidt. For det de har leveret i dag og tidligere, kan de kun være stolte af. 

Se Copa del Rey-Finalen, Barcelona - Valencia Live på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Jonas Sand
Torsdag 23. maj