Luk

FCM-chef om Marrony: Ingen undskyldning nu

| 3F Superliga | 11 kommentarer

Infoboks

FC Midtjylland - PAOK
Europa Conference League Slutspil (17/02)
Oddset 1,97 3,50 3,50
bet365 1,90 3,40 4,00

Der er ingen undskyldning for FC Midtjyllands rekordindkøb Marrony, hvis han ikke præsterer nu, mener sportschef Svend Graversen. 

I sommer sprang FC Midtjylland banken og hentede den brasilianske angriber Marrony til klubben for en pris i omegnen af 32 millioner kroner plus diverse klausuler og bonusser. 

Endnu har det ikke kastet nogen mål af sig i de i alt otte optrædener, han har fået, hvor størstedelen dog har været som indskifter. 

En stor del af forklaringen bag dette skal findes ved, at han ganske enkelt var i ringere form, end man havde regnet med, da han kom til Danmark, forklarer sportschef i FC Midtjylland, Svend Graversen.

- Han kom hertil i en ringere form, end vi havde forventet, men det kan du ikke gardere dig mod, for det er svært at vurdere i det øjeblik, vi købte ham. Det har taget lidt længere tid at få ham i den forfatning, vi ser nu.

- Så har det været svært for ham at komme ind på holdet, men det er den konkurrencesituation, han bliver nødt til at tage op. Han har ikke formået at komme ind i hjertet på Bo, men det må han bruge opstarten på at komme. 

Sportschefen slår dog fast, at 22-årige Marrony nu er i god form, så der ikke længere er en undskyldning for ikke at levere. 

- Han har taget seks kilo på i muskler og faldet i fedtprocent, så han er fuldt fit nu. Der er ingen undskyldning for ikke at præstere. Så er det bare et spørgsmål om at komme ind på holdet og i hjertet på Bo. 

Der bliver altså ikke kortere til spilletid, selvom Marrony er klubbens dyreste indkøb nogensinde. 

- Det er sådan, det er. Uanset om man er købt for 32 millioner kroner eller mindre, så er det nu engang de 11 bedste, der spiller. Det er de 11 bedste, der bliver udtaget af Bo. Der har han ikke formået at komme på holdet endnu.

Forventningen er dog klar fra Graversen, der ser Marrony spille sig på holdet til foråret. 

- Jeg forventer, at han starter foråret, hvor han er nu. Det vil sige i den forfatning, han er i. Han skal komme tilbage i den forfatning, som han er i nu. Det er vigtigt.

- Det er vores opgave sammen med ham, at han 6. januar står i den forfatning, som han er i nu. Så skal han derfra lægge yderligere på, for det er det, det kræver for, at han kommer ind på holdet. 

Brasilianeren kan dog stadig nå at få tre kampe yderligere i denne halvsæson, da FC Midtjylland mangler to pokalkampe mod Brøndby samt en Europa League-kamp mod Ludogorets, inden der er juleferie. 


Af Andreas Roesen

11 kommentarer

Defensive Tunger 13:08          
Spændende. Det er vel første gang at vi rigtig får noget at vide. Lad os nu se om det ikke godt kan nå at blive godt. 6 kilo muskler mere og lavere fedtprocent. Det tager altså lige et par måneder at få styr på, så er der i det mindste sket lidt de seneste måneder. Han havde jo været skadet i en del tid op til skiftet. Glæder mig til at se om han ikke kan spille sig på, senest til forår.
LarsenSindaco 13:26          
Jeg tor også det kan nå at blive godt. Brumado tog også tid, men nåede jo at blive endog rigtig god, før han blev skadet.
Rossonero3 13:26          
Så giv dog manden en chance. Han nåede i sit korte indhop igår at vise han har en hel vild fart. Manden kommer jo aldrig til at slå igennem hvis han får 5/10 min hist og her.
FodboldUtd 14:53          
Hvis man giver 34 mill for en spiller, så skal han spille når han er skadesfri.
Tror at Sushi Svend har dummet sig
NAsMaR 15:28          
Håber det lykkedes i det nye år med Marrony! Men jeg tror han skal ud på kanten og spille, det virker somom han er bedst tilpas derude. Men det er jo også fint, da Brumado er et bæst oppe foran.

Tror at Sushi Svend har dummet sig
Lige for at snakke om det mest spændende i dit indlæg, men hvor er det lige det kommer fra med sushi-Svend? Jeg har hørt det før, men er det ikke Steinlein der vil have sushi?
stik i rend dreng 15:36          
Det kommer fra BTs Transfervinduet udsendelse for nogle år siden, hvor Svend gladeligt fortalte at ham og den øvrige ledelse skulle have sushi.
Esbjerg - fan 15:45          
- Han har taget seks kilo på i muskler og faldet i fedtprocent, så han er fuldt fit nu. Der er ingen undskyldning for ikke at præstere. Så er det bare et spørgsmål om at komme ind på holdet og i hjertet på Bo.
Hvorfor spillede han så ikke i går hvor topscoren var i karantæne?
Onsdag 19. januar