Luk

FCM-ejet kant strålede i Rosenborgs CL-sejr

| Champions League | 11 kommentarer
FCM-ejet kant strålede i Rosenborgs CL-sejr
Foto: Getty Images

FC Midtjylland-ejede Babajide David lavede to oplæg, da Rosenborg med 3-1 over Maribor spillede sig sikkert videre i Champions League.

Med 3-1 i første opgør på udebane stod Mike Jensen og Rosenborg med gode kort på hånden inden returkampen mod Maribor i Champions League-kvalifikationen.

Slovenerne formåede dog at skabe lidt spænding om det samlede resultat, da Rudi Vancas i første halvlegs overtid hamrede bolden i nettet til 0-1.

Rosenborg fik dog punkteret spændingen hurtigt i anden halvleg, Først fandt FCM-ejede Babajide David i feltet Alexander Søderlund, der udlignede til 1-1.

Kort efter blev det også 2-1, da Anders Konradsen headede en hjørnesparksbold i kassen, og med samlet 5-2 var affæren dermed reelt ovre.

Efter 81 minutter funklede Kondradsen dog igen. Han fik bolden fra David, tog et træk og drejede flot bolden op i krydset med venstreskøjten.

Rosenborg skal i playoff-runden op mod vinderen af opgøret mellem Ferencvaros og Dinamo Zagreb.


Af Mikael Blond
Søndag 25. august