LeoVegas.dk ready? betfair Bethard Casino24 Advertisement

FCM er meget tilfredse med FCF-samarbejde

| Danmark | 14 kommentarer
FCM er meget tilfredse med FCF-samarbejde
Foto: Joan Barløse
FC Midtjylland er godt tilfreds med samarbejdet med Fredericia, og direktør Claus Steinlein ser umiddelbart ingen problemer i, at det fortsætter, hvis østjyderne rykker op i Superligaen.

FC Midtjylland indledte i starten af 2018 et strategisk samarbejde med FC Fredericia. 

Og i sommer udlejede de danske mestre så fem spillere til 1. divisionsklubbben, ligesom den norske angriber Chuma Anene kom på græs inden sit skifte til FCM i januar. 

Den canadiske stopper Manjrekar James og midtbanetalentet Victor Torp har spillet fast og været profiler, mens Anene, Sebastian Buch, Michael Baidoo og Henry Onuorah har fået enkelte startpladser og ellers en pæn portion indhop.

FCM-direktør Claus Steinlein er indtil videre svært tilfreds med samarbejdet.

- Det har været supergodt. James og Victor har begge udviklet sig glimrende og har været store succeser. Og de andre tre skal bare klø på. De er førsteårseniorer, og deres tid skal nok komme.

- Vi er meget glade for samarbejdet, og Fredericia ligger på en oprykningsplads (tredjepladsen, der giver playoff-kampe om oprykning, red.), så alt i alt ser det godt ud, siger Steinlein til bold.dk.

Spørgsmålet er om samarbejdet kan fortsætte som nu, hvis Fredericia rykker op i Superligaen.

- Ja, det er jeg sikker på. Vi har fået en god start, og jeg er sikker på, det også bliver godt i fremtiden.

- Men vi må tage det til den tid, hvis det bliver aktuelt. Det vigtigste lige nu er, at samarbejdet fungerer for begge parter. Fredericia er en meget velfungrende og stabil klub i 1. division, og sammen med geografien er det årsagen til, at vi har valgt at samarbejde med dem.

- Men vi har jo også et par spillere i Horsens (Søren Reese og Sammy Skytte, red.), og det vigtigste for os er, at de bliver klar til at spille i FCM på sigt uanset, hvad niveau de spiller på nu, siger Steinlein.

Cheftræner i Fredericia, Jonas Dal, har en fortid i FC Midtjylland som akademi- og andetholdstræner.

mikael@bold.dk

Se Premier League og meget mere fodbold Kom i gang nu på Eurosport Player 
Advertisement

Af Mikael Blond

14 kommentarer

SergejImmobile 16:00          
Ville det ikke kun være til gavn for FCM hvis de skulle rykke op? Så får de chancen for at udleje deres største talenter, hvor de så kan få spilletid på højeste niveau i DK og de ville alligevel ikke kunne spille imod FCM.
AaBager 16:14          
Jeg tror nu godt de ville kunne spille mod FCM. Det gjorde Søren Reese da, Skytte havde vist nok karantæne (måske var det omvendt.)
Morwan 16:15          
Det kan ikke være en fordel for de mindre hold i Superligaen samt Nordic bet ligaen. De mindre klubber laver alt arbejdet, mens de lidt større klubber skummer fløden.
SuperSE 16:16          
Omvendt kan man også sige, at Fredericia kan hente spillere fra en anden hylde i FCM, hvis de er i superligaen næste år.
Slein1963 16:29          
Morwan har fuldstændig ret. Det er lidt til grin at forælder køre deres børn fra 10-12 fra eks. Thy og Mors til talenttræning 2-3 gange om ugen, er de ikke gode nok når de er 18 år sendes de videre til FCF og så står man eksembel med et 1 divisions hold i Thisted og skriger efter spiller. Før I tiden kunne man leje i FCM, det sker ikke mere, ved ikke hvad der er i vejen. Har hørt at TFC er død træt af samarbejdet og at de nu går tilbage til AAB, meget logisk.
Hausser 16:58          
Det kan ikke være en fordel for de mindre hold i Superligaen samt Nordic bet ligaen. De mindre klubber laver alt arbejdet, mens de lidt større klubber skummer fløden
Det er jo en del af fødekæden. FC Fredericia får adgang til spillere som de ellers ikke økonomisk kan tiltrække og får et nyk opad på kvaliteten, hvilket gerne skulle give bedre resultater.

Alle klubber i 1. division kan ikke være talentudviklere, så stor er talentmassen heller ikke.

Det sagt, så tror jeg dog at både Steinlein og Jonas Dal havde håbet på større gennemslagskraft hos de mange udlejede spillere. 2 faste startere ud af 6, må være i underkanten af tilfredsstillende.
Hausser 17:07          
Slein1963

Hvor har du hørt det henne? FCMs talenttræning i det område, foregår jo netop i Thisted og har da, om noget, været med til at højne niveauet i området og er jo ikke kun noget som den ene (måske) spiller fra området, som ryger gennem nåleøjet og kommer på akademiet, har gavn af.

Det er jo talenternes eget valg om vi vil forfølge en karriere igennem FCM eller ej og Thy´s generelle udfordring med affolkning, kan du næppe laste FCM for.
Søndag 20. januar
Lørdag 19. januar