Luk

FCM i hopla: Dejligt at sætte dem på plads

| 3F Superliga | 0 kommentarer

Infoboks

FC Midtjylland - FC Nordsjælland 3-0
Superligaen Mesterskabsspil
22' 1-0 Alexander Scholz
24' 2-0 Pione Sisto
77' 3-0 Frank Onyeka

FC Midtjylland var det bedste mandskab på banen, da de slog FC Nordsjælland med 3-0, og det var dejligt, at midtjyderne fik deres hævn fra sidst ifølge Anders Dreyer.

Sikke en kamp af FCM søndag aften, da de var altdominerende mod FCN og vandt med hele 3-0 i 3F Superligaen.

Det skabte stor glæde hos midtjyderne, da de dermed formåede at vaske 2-3-nederlaget fra sidste runde af. Men hvordan kan de den ene uge tabe, hvor de efterfølgende er klart det bedste hold?

Det har Anders Dreyer selv svært med at finde en forklaring på.

- Det ved jeg ikke, hvordan vi lige forklarer det. Vi spiller bare en god kamp i dag med xG på fem. Fjerde hjemmebanesejr i træk, så det går godt, når vi spiller hjemme.

- Vi havde noget at rette op på fra sidst, vi mødte dem, og det lykkedes vi rigtig godt med i dag. Selvfølgelig gider vi ikke tabe og så vinde, da vi går efter at vinde alle kampe. Det var dejligt, at vi satte dem på plads i dag, udtaler Anders Dreyer til TV3 Sport.

Det var Alexander Scholz, Pione Sisto og Frank Onyeka, der scorede de tre mål i 3-0-sejren over FC Nordsjælland.

 


Af Raymund Nelausen
Onsdag 12. maj