Luk

FCM-kant: Ikke mange i DK har vores karakter

| 3F Superliga | 21 kommentarer

Mikael Anderson hylder den karakter, som FC Midtjylland viste med det vilde comeback i Brøndby. Den findes ikke mange andre steder i Danmark, siger han.

FC Midtjylland var helt nede i sækken i den første time og var bagud 0-2 på Brøndby Stadion, men ulvene lavede et imponerende comeback og vandt med 3-2.

Det skete midt i et tæt kampprogram, og kantspilleren Mikael Anderson sender stor ros i retning af truppens mentalitet, når han ser tilbage på comebacket.

- Vi skal være i stand til at spille alle de kampe, og det synes jeg, vi har bevist med sådan en kamp her. Brøndby ude, de lå nummer ét og det var yderligere en topkamp.

- At vi var bagud 0-2 og vendte det til 3-2 viser bare, at den karakter, vi har i truppen, er helt unik. Det findes ikke mange andre steder i Danmark, siger Anderson til FCM's hjemmeside og fortsætter om kampen:

- Det er utrolig fedt, og det var en helt vanvittig kamp at være med til at få vendt. Jeg synes, vi spillede en sløj første halvleg, hvor vi ikke var der 100 procent og manglede lidt energi.

- Vi kom okay ud til anden halvleg, men Brøndby fik scoret hurtigt, og så var det op ad bakke. Men vi fik samlet os i en rundkreds og snakkede om tingene. Det gav os noget energi, og vi tror jo altid på, at vi kan komme tilbage, og det gjorde vi så.

- Det var en fuldstændig vanvittig kamp med flotte mål, og at det hele bare eksploderede til sidst var jo fuldstændig vanvittigt, siger Mikael Anderson.


Af Martin Schmidt

21 kommentarer

stadtwald 11:03          
Næste skridt for FCM må være at lære deres trup om holdånd og fællesskabsfølelse. Det var godt nok foruroligende at se Kaba og Evander på tribunen ved 3-2-scoringen. Der var ikke meget glæde at spore hos dem over sejrsmålet.
Det var et godt bevis på at de kun spiller for sig selv og ikke for klublogoet på deres trøje. Sørgeligt syn.
bruger 147087 11:24          
Det var ellers en ufortjent sejr i går, men man må bare sige at de har marginalerne på deres side, igen.
fcmidt1650 11:27          
så bliver der tudet igen.......skønt........
planten 11:39          
Fcmidt1650>>ligesom i Onsdags da jeres "stærke" stoppere blev væltet som kegler. Mabils "se mig verden, jeg er en god fodboldspiller" var grinagtigt. Priskes oplæg dejlig naivt. Og Cajuste som ifølge FCM fans , simpelthen er sat på en fodboldbane af selveste Jesus, sejlede naivt rundt.
Jo, der blev tudet. Af grin.
Der slap heldet op. Atalanta tog ikke let på opgaven som de øvrige mesterhold heller ikke skulle ha gjort.
I kan så trøste jer med, at der nok er ny målmand på kassen mod Liverpool. Så er der måske en lille chance.
Perj1976 11:40          
FCM var pivheldige med sejren, så ingen stor-roser herfra !
Stramt med alle de udtalelser om kvalitet, karakter og
signaler :)
Men det var ikke det der gjorde udslaget igår..
Men heldet tilfalder stadig dem der præsterer i
tiden.. Og det skete igen igår..
Mester3 11:44          
Vi kan være enige om at attituden ikke var ok. Men hvem ved hvad der ligger bag. Det kunne jo være de var rasende og utilfredse med dem selv og de ikke kunne se det sjove i ikke at slå til i en så vigtig kamp,
Ingen undskyldninger for dårlig/forkert ageren, men spar os for folkedomstolen, som ikke kender til hvad der er fup og fakta
Mester3 11:47          
Planten
Syntes du skulle drikke andet end ukrudtsmiddel , så kan det være verden også smiler til dig
Søndag 29. november