Luk

FCM-kaptajn: Esbjerg smadrede kampen

| Superligaen | 11 kommentarer
'Det har været et af de bedste halve år i mit liv' - status fra manden med både guld- og bronzemedalje
'We are fucking in Europe, we fucking won the bronzemedal' - ellevildt bronzeinterview med Esbjergs finske troldmand
Esbjerg slår FC Midtjylland og vinder bronze - sa alle målene fra bronzefesten her
'Evander og Jacob Poulsen i eminent samarbejde' - indøvet hjørnesparkssituation bringer nyt liv i bronzeduellen
Yakovenko sender Esbjerg i retning af bronzen
FCM-kaptajn: Esbjerg smadrede kampen
Foto: Getty Images

FC Midtjylland-anfører roser Esbjerg for at smadre rytmen i lørdagens kamp og mener ikke, at midtjyderne manglede motivation i kampen.

FC Midtjylland tabte sæsonens sidste kamp med 1-2 mod Esbjerg, der med sejren snuppede bronzemedaljerne i Superligaen.

FC Midtjylland-kaptajn Jakob Poulsen mener ikke, at midtjyderne manglede motivation i opgøret, selvom de ikke havde det store at spille for.

- Det synes jeg ikke, hvis jeg skal være helt ærlig. Vi spillede en rigtig fin første halvleg, hvor vi var i kontrol, og vi skabte fine muligheder, siger Jakob Poulsen.

- Vi forsvarede os ikke godt nok i to situationer, og det straffede de. Det kendetegner vel meget godt Esbjergs sæson, hvor de har været sindssygt dygtige til at udnytte de muligheder, de har fået, og de har forsvaret sig godt.

- Man må også bare give Esbjerg kredit. De formåede at sænke tempoet og spille en masse lange bolde og fuldkommen smadre kampen. Der er ikke nogen rytme i noget, og de sørgede for lige at få smidt den ud til et indkast, så de kunne køre presset.

- Der formåede vi ikke at skabe de chancer, vi skulle, men derudover synes jeg ikke, det var en helt vildt dårlig kamp fra vores side af.

- De var jo nærmest værre end os med deres lange indkast, siger Poulsen med et smil.

Har ikke ramt topniveauet

Jakob Poulsen mener ikke, at holdet har ramt topniveauet i mesterskabsspillet, men er generelt yderst tilfreds med sæsonen.

- Det, der er sket efter mesterskabet faldt på plads, hænger jeg mig ikke så meget i. Sådan er fodbold. Generelt har vi leveret en super god sæson med pokaltitlen og en klar andenplads.

- Problemet for os startede allerede i begyndelsen af det her mesterskabsslutspil, hvor vi var helt tæt på, men spillede så to uafgjorte i de første to kampe, hvor vi skulle vinde dem begge.

- Så var vi allerede bagud, og så var det op ad bakke mod et hold som FCK. Da vi så fik muligheden for at hale ind mod dem, greb vi ikke chancen. De var bedre end os, og så var det slut.

- Det er små ting, der har gjort det, men vi må også kigge indad og sige, at vi ikke har ramt vores topniveau i det her mesterskabsspil, og det skal man gøre, hvis man vil være dansk mester, siger Poulsen.

FC Midtjylland sluttede på 71 point - 11 point fra FC København på førstepladsen og med 15 point ned til Esbjerg på tredjepladsen.

Stream FC Nordsjælland – Esbjerg fB på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Sara Margren

11 kommentarer

coyi_dk 14:34          
Pinlig udtalelse - intet hold i ligaen bruger længere tid på at få udført standardsituationer end FCM. Hver eeeeneste gang der er indkast - ligegyldigt hvor på banen - trasker luddovne Kian Hansen afsted..
Nonono 14:38          
Der var ikke meget ulv over FCM i den kamp. Eller rettere... heller ikke i den kamp. EfB fik godt nok FCM til at ligne nogle små søde lam. Super Esbjerg præstation. FCM kommer ikke i nærheden af guld i næste sæson med det spil og den attitude.
EfB 1924 14:40          
Lidt grinagtigt en FCM spiller snakker om at andre smadrer en kamp når man tænker på deres egen spillestil.
JimWendler 14:56          
Det eneste grinagtige her er da dig der ikke kan finde ud af at læse en artikel?
Det står endda skrevet i artiklen at det er sagt med et smil, underforstået at det er noget man selv forsøger at gøre, men det er selvfølgelig også for meget forlangt at man tænker sig bare en lille smule om inden man kommenterer..
tyrosole 15:01          
Det sædvanlige ævl
Det er altid FCK, Brøndby og FCM, der spiller dårligt, aldrig de andre ( EfB ) der gør det godt.
EfB 1924 15:15          
Det eneste grinagtige her er da dig der ikke kan finde ud af at læse en artikel?
Det står endda skrevet i artiklen at det er sagt med et smil, underforstået at det er noget man selv forsøger at gøre, men det er selvfølgelig også for meget forlangt at man tænker sig bare en lille smule om inden man kommenterer..
Jeg har nu læst kommentaren og ja han siger det med et smil, men dermed ikke sagt han har ret i EfB smadrede kampen. Det har jeg svært ved at se hvordan de gjorde.
SW6 15:17          
Sjovt at det en den udtalelse (endda sagt med et glimt i øjet) der falder folk for brystet.
Jeg grinede mere af hans "politisk korrekte" svar på motivations spørgsmålet. For hvor i alverden skulle motivationen dog komme fra til en fuldstændig ligegyldig kamp i slutningen af en lang sæson hvor man allerede har gjort hvad man skal for at vinde det man kunne i sæsonen?
Må man opfordrer diverse journalister til at være bare et my mere kreative og eventuelt spørgsmålene fremad rette til eksempelvis EL kval?
Onsdag 26. juni
Tirsdag 25. juni