Luk

FCM-kaptajn før YB: Sisto vil gøre en forskel

| Champions League | 5 kommentarer

Infoboks

FC Midtjylland - Slavia Prag
Champions League Kvalifikation (30/09)
YouBet 2,65 3,05 2,80
Oddset 2,55 3,15 2,90
bet365 2,50 3,10 2,90

Erik Sviatchenko glæder sig over Pione Sistos europæiske erfaring, og anføreren regner bestemt med, at Sisto kan gøre en forskel mod Young Boys.

Når FC Midtjylland onsdag brager sammen med schweiziske Young Boys, vil en sejr garantere ulvene adgang til et europæisk gruppespil.

En vigtig komponent i jagten på avancement kan blive Pione Sisto, forudser FCM-anfører Erik Sviatchenko.

- Han kommer netop med en europæisk erfaring, og det har vi brug for i vores trup. Der er ikke så mange, der har prøvet det, så det er rigtig fint, at der kommer en, som også har prøvet det for nylig.

- Det er ikke ret lang tid siden, at han spillede europæiske kampe og havde fin succes. Pione kan levere på europæisk topniveau, og jeg har en klar forventning om, at han kommer til at gøre en forskel, siger Erik Sviatchenko ifølge ritzau.

Pione Sisto gjorde comeback for FC Midtjylland, da han blev indskiftet i anden halvleg af 3F Superliga-premieren mod SønderjyskE.

Onsdagens opgør mod Young Boys sparkes i gang klokken 20.30 på MCH Arena.


Af Martin Schmidt

5 kommentarer

Eiskalt 09:39          
Det er ikke ret lang tid siden, at han spillede europæiske kampe og havde fin succes.
Hvis det er de tre træningskampe hen over sommeren han refererer til, så er det vel ikke det man kan kalde en spiller med solid europæisk erfaring der kan gøre en forskel.

Celta Vigo har ikke spillet internationalt i flere sæsoner da de er endt i den triste ende, så hvis Erik S. henviser til det, så er han da lidt for imponeret af det at komme til udlandet.
Sisto har erfaring fra den spanske liga, men erfaring fra internationale kampe, det har han ikke meget af siden han for lang tid siden var en del af det danske landshold.
Defensive Tunger 10:48          
Det er dog en spiller der har været vant til at møde nogle af de bedste spillere i verden i stedet for ´bare´ Superliga spillere.
Det er jo fuldstændig lige meget om Celta spiller europæiske turneringer når de til dagligt i La liga møder lige så god modstand og ift EL så er det jo bedre/større at spille La liga end at spille den turnering.
baek44 11:02          
Celta havde vist en ganske fin EL kampagne 2016-17, som Sisto var en stor del af. Om det er "længe" siden, vil jeg ikke vurdere.
Eiskalt 11:50          
Jeg forstår godt, at han har været vant til at møde bedre spillere end i SL - men havde han spillet i Holland eller Belgien, eller i princippet Schweiz, havde det også været tilfældet.
Så det med, at han har europæisk erfaring hvor man skal tilpasse sig en anden stil end man normalt gør (se hvordan FCK har spillet med anden stil) det har han ikke den store erfaring med som Erik S. taler om.

Muligt de havde succes i 16/17, der er vist løbet meget vand (og juicekur) igennem åen siden.
Defensive Tunger 15:11          
Så erfaring tæller kun hvis det er sket for nylig?
Søndag 27. september