3F Superliga -FCM-keeper giver cadeau til Brøndby
2018-03-02 14:30:01
Foto: Lars Rønbøg / Getty Images

FCM-keeper giver cadeau til Brøndby

Keeper Jesper Hansen opfordrer til at holde hovedet oppe efter FC Midtjyllands første nederlag i mere end fem måneder, og han giver kredit til Brøndby for at have stoppet midtjydernes sejrsmarch.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 23. runde

FT

FCM

0 - 1

BIF

21'
01
Kasper Fisker
Mål

FC Midtjylland mødte op til torsdagens topbrag mod Brøndby med en stime på 15 sejre og én uafgjort i bagagen, og derfor bør 0-1-nederlaget heller ikke slå midtjyderne ud.

Det mener keeper Jesper Hansen.

- Det var en lidt hektisk kamp i første halvleg. Der var mange chancer i starten, og det blev lidt, som vi havde forventet med Brøndbys stil med mange dueller og andenbolde.

- Vi er skuffede over nederlaget, men vi kunne godt have fået noget med, så vi skal ikke gå og hænge med hovedet. Vi skal snart møde dem to gange igen, og allerede på mandag skal vi rejse os igen. Det er vores primære fokus nu.

- Det er meget længe siden, vi har tabt en kamp, så vi retter fokus mod at revanchere det på mandag mod Silkeborg, siger Hansen til bold.dk.

Brøndby har vundet sæsonens indbyrdes opgør mod Brøndby med 4-0 og 1-0, men FCM er á point med de blågule i toppen af tabellen, og Jesper Hansen er optimistisk.

- I første kamp mod dem var der klasseforskel. Vi skulle i gang med turneringen, og det var en rigtig, rigtig dårlig start for os. Denne kamp var mere lige. Vi kunne sagtens have spillet uafgjort, og vi kunne også godt have fået mere, hvis vi havde været skarpe.

- Men Brøndby holdt stand, og er der så ikke bare lagt i kakkelovnen til to spændende opgør i foråret? Jeg tror, det bliver megaspændende, og vi ser da meget frem til at få revanche mod dem.

- Jeg synes stadig, det er meget lige mellem os. Men de er da inde i en rigtig god periode og har lige ødelagt vores stime. De er rigtigt gode til deres stil, og cadeau til dem for det. Det er nemt at læse, men svært at spille mod, siger Hansen.

FCM mangler opgør mod Silkeborg, FC Nordsjælland og SønderjyskE i grundspillet.

Jonas Kjærsgaard/mikael@bold.dk

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 23. runde

FT

FCM

0 - 1

BIF

21'
01
Kasper Fisker
Mål
Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce