LeoVegas.dk ready? betfair Casino Casino24 Advertisement

FCM-keeper om straffe: Ventetid var min fordel

| Superligaen | 3 kommentarer
Highlights: FCM og OB bd p dobbelt straffe, header-loop og rdt kort
Awer Mabil om FIFPro-pris: Jeg finder mening i at hjlpe mennesker
Highlights: FC Midtjylland tog sejren efter en hsblsende frste halvleg
Jakob Poulsen: Det var en blandet oplevelse
Highlights: FC Kbenhavn slog Midtjylland i en dramatisk affre
FCM-keeper om straffe: Ventetid var min fordel
Foto: Getty Images
FC Midtjylland-målmand Jesper Hansen mener, det var en fordel for ham, at OB-angriber Nicklas Helenius måtte vente med at tage sit straffespark på grund af en tilrøget bane.

FC Midtjylland vandt fredag 3-0 over OB i Superligaen, og ét af temaerne efter kampen var Nicklas Helenius' brændte straffespark kort inde i anden halvleg.

OB-angriberen måtte nemlig vente flere minutter på at sparke, fordi der var røg på banen, og FC Midtjylland-målmand Jesper Hansen mener da også, at det var en fordel for ham.

- Det var umuligt at se noget, så det var egentlig klogt nok af dommeren at tage tre-fire minutters pause, siger Jesper Hansen.

- Jeg stod og tænkte flere ting, blandt andet at han måske havde ændret sit valg (om hvilken side han ville sparke til, red.). Jeg tog det bare som en fordel for mig og prøvede egentlig bare at være klar på det spark, der nu kom.

Nicklas Helenius havde inden fredag ikke brændt et eneste straffespark i karrieren, og derfor var Jesper Hansen ekstra tilfreds med sin bedrift.

- Jeg havde god tid til at forberede mig i forhold til en sådan en hektisk straffesparksafvikling, hvor det går hurtigt.

- Men jeg havde besluttet mig lidt inden, især da han lagde bolden anden gang. Jeg må være ærlig at sige, at jeg ikke vidste, hvor han normalt plejer at skyde.

- Jeg vidste kun, at han var træfsikker, så det var fedt at nappe den, siger Jesper Hansen.

FC Midtjylland rykkede med sejren forbi FC København på førstepladsen. Københavnerne spiller mod Esbjerg søndag.

Kasper Clausen / sara@bold.dk


Stream AC Horsens – FC Midtjylland på Eurosport Player
Advertisement

Af Sara Margren
Tirsdag 11. december
Mandag 10. december