3F Superliga -FCM: Meget tæt på Falkesgaard-salg
2017-12-15 06:31:01
Foto: Getty Images

FCM: Meget tæt på Falkesgaard-salg

FC Midtjyllands reservekeeper Michael Falkesgaard er detaljer fra at fuldføre sit skifte til en udenlandsk klub, fastslår sportschef Svend Graversen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

FC Midtjylland præsenterede i oktober den amerikanske landsholdskeeper Bill Hamid som januartilgang på en aftale, der gælder til sommeren 2022.

Samtidigt meldte midtjyderne reservekeeper Michael Falkesgaard tæt på et skifte til en udenlandsk klub, men siden er der gået mere end halvanden måned uden nyt.

26-årige Falkesgaard er dog stadig på vej videre i karrieren.

- Det er ikke faldet helt på plads endnu, men det er meget, meget tæt på. Klubberne er enige, og der er kun nogle få udfordringer i forhold til spillertilladelse og visum tilbage.

- Det er så tæt på, som det overhovedet kan være, siger FCM’s sportschef Svend Graversen til bold.dk.

Falkesgaard skiftede i sommer transferfrit fra OB til FC Midtjylland. Han fik aldrig sin debut i FCM-trøjen. Unge Oliver Ottesen fortsætter med Hamids ankomst som truppens tredjekeeper.

mikael@bold.dk

Annonce
Annonce

11 kommentarer

Se kommentarer
Annonce