Luk

FCM og BIF skal revanchere EL-nedture

| International | 1 kommentar
FCM og BIF skal revanchere EL-nedture
Foto: Getty Images

Infoboks

Der spilles fire Superliga-opgør søndag, hvor FC Midtjylland og Brøndby blandt andet skal forsøge at rejse sig efter nederlagene i Europa League.

Både FC Midtjylland og Brøndby røg i ugens løb ud af Europa League-kvalifikationen, og søndag har de to klubber muligheden for at slå tilbage i Superligaen.

FC Midtjylland får besøg af Hobro, mens Brøndby senere søndag tager imod AaB.

Derudover får kriseramte Silkeborg besøg af Glen Riddersholms SønderjyskE, mens Esbjerg jagter sæsonens første sejr hjemme mod oprykkerne fra Lyngby.

I Premier League får Chelsea besøg af Leicester og Kasper Schmeichel, mens PSG gæster Rennes i Ligue 1.

Robert Skov kan få Bundesliga-debut, når Hoffenheim gæster Frankfurt, hvor Frederik Rønnow ikke ventes at starte inde. 

I den danske 1. division får FC Roskilde besøg af Vendsyssel, mens Hvidovre gæster Næstved.

Søndagen rundes af med et lokalopgør i La Liga, da Atletico Madrid skyder sæsonen i gang med en hjemmekamp mod Getafe.

Søndagens højdepunkter:

12.00 Silkeborg-SønderjyskE

13.45 FC Roskilde-Vendsyssel

13.45 Næstved-Hvidovre

14.00 Esbjerg-Lyngby

15.30 Frankfurt-Hoffenheim

16.00 FC Midtjylland-Hobro

17.30 Chelsea-Leicester

18.00 Brøndby-AaB

18.00 Union Berlin-RB Leipzig

19.00 Espanyol-Sevilla

21.00 Rennes-PSG

22.00 Atletico Madrid-Getafe


Af Mikkel Nøhr

1 kommentar

boldgal 08:06          
Så er det da godt de begge har fået et par overkommelige modstandere.
Tirsdag 20. august
Mandag 19. august