52
Jakob Poulsen har ikke været en del af FC Midtjyllands startopstilling i denne sæson, og det tager parterne nu konsekvensen af.
FC Midtjylland meddeler således, at klubben sammen med Poulsen arbejder på en løsning i en anden klub.
- Jeg føler, der er mere fodbold i mig, og jeg vil gerne slutte karrieren af med aktivt at spille, så nu forsøger vi at finde en løsning på det ved at finde en anden klub til mig, siger 36-årige Poulsen i en pressemeddelelse.
Jakob Poulsen er af ovenstående grund ikke med i FC Midtjyllands kamptrup til opgøret mod AC Horsens.
Han har spillet 286 kampe for FC Midtjylland.



FC Midtjylland
3F Superliga

































