Efter mange mulige transfers i de seneste vinduer forventer Erik Sviatchenko nu et roligt ét. Kaptajnen regner umiddelbart med at blive i FCM til 2024.
Siden Erik Sviatchenko i 2018 vendte hjem til FC Midtjylland, har forsvarsprofilen haft et hav af muligheder for at komme af sted til udlandet igen.
FCM er dog særdeles glæde for sin anfører, og Sviatchenko selv nyder også at være på heden.
Torsdag spiller FCM sæsonens sidste kamp i form af pokalfinalen mod OB, og herefter venter et sommertransfervindue, hvor ulvene formentlig kommer til at sælge spillere.
Erik Sviatchenko er dog ret sikker på, at han også spiller i FCM i næste sæson.
- Ja, det tror jeg, at jeg er. Vi har masser af dialog frem og tilbage, og der har været rigtig mange mulige transfers de sidste tre transfervinduer.
- Jeg tror, det her bliver et af de rolige, og det er mere på baggrund af, at vi har haft nogle fine snakke med klubben omkring, hvordan min rolle skal være i klubben de næste par år. Det kan jeg også godt se mig selv i, så det er nok det svar, jeg kan give, siger Sviatchenko.
Steinlein vil gøre alt
Har du indstillet dig på måske at spille karrieren færdig i FCM?
- I hvert fald indtil jeg har udløb i 2024, kunne sagtens være en mulighed, med mindre der kommer nogen og kaprer mig et eller andet sted fra. Jeg ved bare, at Claus Steinlein vil gøre alt for, at jeg ikke skal skifte, og det er jo et kæmpe skulderklap.
- Jeg føler mig også i en fantastisk forfatning. Jeg har spillet 40 kampe i den her sæson og har scoret seks mål og har været rigtig, rigtig godt kørende udover de sidste to-tre måneder. Der har det sejlet.
- Jeg glæder mig til forhåbentlig at vinde pokalfinalen i morgen og så på ferie, og så står man i skarp udgave igen, siger Sviatchenko.
Den 30-årige forsvarsspiller uddyber, hvad han har snakket med klubben om.
- Jeg skal bibeholde min rolle som anfører og kulturbærer. De hænger jo ikke på træerne, altså én som har været i klubben, siden han var 14.
- Dem kan man desværre ikke bare finde, og det er klart, at det betyder også meget for mig at være i klubben, og det betyder meget for klubben at beholde mig. Vi kan rigtig godt lide hinanden, understreger Sviatchenko.
I alt står Erik Sviatchenko noteret for 294 kampe for FC Midtjylland, mens det fra 2016 til 2018 blev til 63 for den skotske storklub Celtic.
10 kommentarer
Som jeg husker det så var forløbet vel meget lignende det i selv havde med N´Doye.
Også lettere komisk at det er en FCK fan der skal komme farende og tale om klub koryfæer og dårlig behandling, taget i betragtning hvordan Per Wind er blevet kylet på porten i denne her sæson.
Alle spillere der stadig var de bedste på deres plads men røg fordi man så en kort nedgang i form
Næste sæson byder på endnu mindre fodbold og allerede midt i næste sæson er han ikke fast mand.