3F Superliga -FCM satser på Onuachu-salg til sommer
2019-02-01 08:43:01
Foto: Getty Images

FCM satser på Onuachu-salg til sommer

Sportschef Svend Graversen regner med at opleve en fuldt fokuseret Paul Onuachu i foråret, hvorefter angrebsprofilen efter planen bliver solgt til sommer.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

FC Midtjylland fik ikke noget tilfredsstillende bud på topscorer Paul Onuachu i januar, og derfor spiller den 24-årige nigerianer også hos de forsvarende danske mestre frem til sommer.

Både tyrkiske Galatasaray og belgiske Genk bød angiveligt på Onauchu i januar, men eventuelle bud var ikke høje nok, fastslår sportschef Svend Graversen uden at bekræfte de konkrete rygter.

- Paul er stadig FCM-spiller, og det er egentligt det vigtigste. Der skal være et rigtigt match for alle, hvis man skal lave et salg, men der kom ikke et bud, som vi var tilfredse med, siger Graversen til bold.dk.

Onauchu havde selv udtrykt håb om at blive solgt i januar, men Graversen regner ikke med, at angrebsprofilen med en uge til kickoff i Superligaen får problemer med motivationen.

- Nej, overhovedet ikke. Jeg har ikke oplevet noget tidligere i den retning med Paul, så det er ikke rigtigt et emne. Vi står over for et meget spændende og udfordrende forår.

- Paul er meget vellidt i truppen og klubben, og jeg er sikker på, at han kommer til at have en kæmpe betydning for os i foråret, siger Graversen.

Onuachu er på affyringsrampen til at stort salg til sommer, fastslår Graversen

- Det er den plan, som vi har lagt for Paul, men det er selvfølgelig svært at forudsige fremtiden. Vi satser dog på, at han får et forår på højde med det efterår, han havde, så han får en stor betydning for vores hold og de mål, som vi har sat os, siger FCM-chefen.

Onuachu har kontrakt med FCM til sommeren 2020.

mikael@bold.dk

Annonce
Annonce

14 kommentarer

Se kommentarer
Annonce