Luk

FCM smed sejren mod Braga i straffedrama

| International | 83 kommentarer

FC Midtjylland formåede ellers at komme foran med 1-0 mod Braga, men portugiserne vendte rundt på kampen og vandt med 3-1 i et opgør med tre straffespark.

FC Midtjylland var torsdag aften på en svær opgave i Portugal, da de gæstede Braga i midtjydernes andet opgør i Europa League-gruppespillet.

Bo Henriksens tropper fik blot 1-1 mod Ludogorets i den første kamp, og dermed var de på jagt efter de tre første point i et opgør, hvor de var tæt på at få en drømmestart på kampen.

Gustav Isaksen havde nemlig flere chancer i startfasen for at bringe FCM på 1-0. Efter kun tre minutter blev han blandt andet sendt i dybden af Evander, men danskeren blev dog læst af Bragas Matheus nede i målet.

Hjemmeholdet havde også deres muligheder i starten, hvor Lucas Piazon sendte et flot skud afsted, men Elias Olafsson hev en god redning frem og viste, at han også har klassen på et europæisk niveau.

I en hektisk indledning var det faktisk FCM, som først fik noget at juble over. Efter 18 minutter blev Isaksen nemlig nedlagt i Braga-feltet, og dermed fik midtjyderne chancen for at bringe sig i front fra pletten.

Det var Evander, som fik ansvaret på sine skuldre, og han sendte sikkert bolden ind i netmaskerne til en FC Midtjylland-føring på 1-0.

Flere straffespark til Braga

Braga fik dog også selvsamme mulighed fra pletten, da de straffede FCM på en omstilling. Her endte det med, at Olafsson tacklede Galeno efter 35 minutter, og dermed var det nu blevet hjemmeholdets tur, men FCM-keeperen gjorde skaden god igen.

Olafsson reddede nemlig straffesparket fra Ricardo Horta, og dermed kunne FC Midtjylland gå til pause med en flot føring på 1-0.

FC Midtjylland-målmanden fik dog muligheden for at vise sine kvaliteter på stregen igen i anden halvleg, da Braga fik tilkendt sig endnu et straffespark. Her var det Juninho, som blev synderen, og derfor fik Galeno nu chancen for at score.

Galeno kommer nok til at sparke straffespark i fremtiden, fordi han var mere sikker end Horta, da han sikkert udplacerede Olafsson, og så var Braga tilbage i kampen efter udligningen.

FC Midtjylland i problemer

Nu var det Braga, som styrede kampen, og der gik kun syv minutter, før det hele var vendt helt rundt på hovedet.

Brage formåede nemlig at komme foran 2-1 efter 62 minutter, da bolden meget tilfældigt endte hos Horta efter en Mario Gonzalez-tæmning, og så kunne Horta sikkert sparke bolden ind i netmaskerne bag Olafsson.

FC Midtjylland var nu tvunget frem på banen, hvis de ville have noget med hjem til Herning, og de fik faktisk flere store muligheder i slutfasen. 

Her endte både Junior Brumado og Evander med at brænde en friløber til store frustrationer hos Bo Henriksen.

Det blev dog værre endnu for FCM-cheftræneren, da Juninho dummede sig gevaldigt. Han fik nemlig et klodset rødt kort, da han savede en Braga-spiller midtover, og så måtte midtjyderne spille med ti mand i slutningen af kampen.

FC Midtjylland formåede derfor ikke at komme tilbage i kampen, og dermed tabte de med 1-3 til Braga, da Galeno lukkede og slukkede i overtiden.

I samme gruppe formåede Røde Stjerne at få den anden sejr i gruppespillet, da de slog Ludogorets med 1-0.


Af Raymund Nelausen

83 kommentarer

Groggster 22:55          
Sikke en ringe dommerpræstation. Jeg er helt vild med Brumado!
Beezzz 22:56          
Dommeren trækkes rundt i manegen af Braga spillerne. De filmer og skaber sig mere og mere som kampen går for dommeren køber det hele og de betalte sig for dem.
LarsenSindaco 22:57          
Pinligt som Braga - spillerne skaber sig og smider sig. Desværre har det effekt på den virkelig ringe dommer, som slet ikke kan holde kampen under kontrol.
JEGerUenig 22:58          
Jeg glemmer for tid til anden FCM er i en opbygnings fase med blandt andet ny træner også...

Det er så desværre sådan en dag som i dag jeg husker på det igen, hvor det er tydeligt at se forskel på det mandskab man havde med i Europa sidste sæson forbeholdt denne, jeg tror helt ærligt på man havde haft 4 eller 6 point med sidste års trup i denne gruppe efter de nuværende spillede kampe.

Nu håber jeg bare truppen kan blive spillet bedre sammen inden det er alt for sent.

Håber også BO finder taktikken, virker til han roder lidt rundt med taktikker for tiden. Syntes han skulle holde sig til den taktik vi startede ud med, spillet har hverken været godt eller kønt siden det nye forsøg på taktik
hollie 22:58          
FCM er godt nok elendige i europa i år. Men når man ser på deres hold kontra Bragas, er det dog ingen overraskelse. Fcm er ret profilfattig i modsætning til deres starter.
Chelsea Midtjyden 22:59          
Hold kæft en vanvittig dårlig dommer præstation! Absolut ingen fast linje, begge straffespark til Braga er EKSTREMT tynde. Første kan jeg på ingen måde forstå hvorfor hun ikke skal ud at se? Det kan da kun være en "klart og tydeligt" fejl, når han åbenlyst har hånden på bolden. Det andet kan man simpelthen ikke dømme når man er nok i balance til at tage 3 skridt efter en tackling, så er det altså ikke nok til straffe…
Det røde kort kommer også fra en omstilling der ikke må lade sig gøre, da der er et helt åbenlyst frispark til Lind udenfor deres felt…

Braga var virkelig ikke et ligeså skræmmende hold som jeg havde forventet.
Søpindsvinet 22:59          
Skidt af Juninho, men det er så første dårlige kamp af ham, men det redder jo ikke noget.
Ja, dommeren var elendig, men hun skal jo dømme straffe til dem.
Ser svært ud nu
Fredag 3. december
Dortmund afviser: Haaland har ikke salgsklausul
08:05
Arsenal-spids: Bedre end mod Liverpool
08:03
Fyret EfB-træner: Et svært setup i klubben
08:01
Dortmund afviser: Haaland har ikke salgsklausul
08:01
Ronaldo med milepæl i dramatisk United-sejr
07:55
Man United-tråden
07:55
Arteta om bizart 1-0-mål: Aldrig set lignende
07:55
Dortmund afviser: Haaland har ikke salgsklausul
07:54
SS Lazio - La prima squadra della capitale
07:54
Arsenal - Hit Me With Your Best Shot!
07:52
Lerager: Vi vil gøre arbejdet helt færdigt
07:51
Gav nok op og tog hjem til FCK for hurtigt
07:51
Dortmund afviser: Haaland har ikke salgsklausul
07:51
Ronaldo med milepæl i dramatisk United-sejr
07:51
Zlatan: Tilbød mig som sportsdirektør i PSG
07:48
Bruno F: Var virkelig sur på Carrick i Villarreal
07:46
Arsenal - Hit Me With Your Best Shot!
07:46
NBA-tråden
07:44
Ronaldo med milepæl i dramatisk United-sejr
07:42
Ronaldo med milepæl i dramatisk United-sejr
07:38
Ubekymret Conte: Kane spillede virkelig godt
07:36
Ronaldo med milepæl i dramatisk United-sejr
07:35
Esbjerg fB - Hovsa!
07:34
Gav nok op og tog hjem til FCK for hurtigt
07:34
Ingen spilletid i City - festede i stedet
07:31