Luk

FCM-træner: Vi skal have slikket sårene

| 3F Superliga | 7 kommentarer

Infoboks

Brøndby IF - FC Midtjylland 3-1
Superligaen Mesterskabsspil
32' 0-1 Alexander Scholz
37' 1-1 Mikael Uhre
40' 1-1 Paulinho
70' 2-1 Simon Hedlund
83' 3-1 Andrija Pavlovic

FC Midtjylland-træner, Brian Priske, håber ikke, at søndagens nederlag får den store indflydelse på afslutningen på sæsonen.

FC Midtjylland er fortsat nummer et i Superligaen, men efter søndagens nederlag til andenpladsen Brøndby er der nu kun et point mellem de to, mens der resterer tre runder af sæsonen.

FC Midtjylland-cheftræner, Brian Priske, erkender, at nederlaget var skuffende, men han håber ikke, at det kommer til at fylde for meget, da sæsonen har nået sine afgørende uger.

- Jeg håber ikke, at nederlaget betyder noget. Vi er selvfølgelig skuffede, og det skal man være efter et nederlag, siger Priske efter 1-3-kampen på Brøndby Stadion og fortsætter:

- Men den skal ikke fylde alt for meget og slet ikke nu i denne fase og heller ikke på baggrund af det, der foregik på banen, for spillerne gjorde alt for at tilpasse sig og krige den hjem, men nogle gange står der også bare en modstander på den anden halvdel.

- Brøndby er godt kørende i år, det må man også give dem kredit for, og i dag (søndag, red.) var der 8.000, som hjalp dem lidt frem. Så vi skal have slikket sårene og så kigge fremad.

- Vi var bedst frem til det røde kort

FC Midtjylland kom foran 1-0 i første halvleg, men inden pausen både udlignede Brøndby, mens FCM fik venstrebacken Paulinho udvist kort før pausen.

Inden da havde FCM spillet den bedste kamp, mener FCM-træneren.

- Vi var bedst og kom fortjent foran 1-0, og så var det en lidt ærgerlig scoring, de fik, med en back, der kom indvendigt og ramte stolpen. Den er vi ærgerlige over, for ellers gjorde vi hvad vi kunne mod et godt hold på en svær udebane, hvor de fik hjælp af nogle gode fans, fortæller Priske.

Ved pausen skiftede han Daniel Høegh og Dion Cools ind i defensiven, og de erstattede offensivspillerne Anders Dreyer og Pione Sisto.

Målet var fortsat en sejr for FCM trods ændringerne, siger Priske.

- I princippet ville vi gerne vinde, men man skal gøre sig nogle valg, og med dem følger der nogle fravalg, fortæller han og tilføjer:

- Vi var en mand i undertal og skulle være det længe, så vi skulle vurdere, hvornår vi ville satse og risikere lidt. Jeg havde en følelse af, at vi kunne gøre det kompakt for dem og gøre det svært for Brøndby at skabe noget på os. Det synes jeg også, vi så billedet af i det resterende af anden halvleg.

- De skabte ikke nogle kæmpe chancer på os udover de to mål, de lavede. Så jeg var egentlig godt tilfreds med måden, de reagerede på, men jeg er selvfølgelig ærgerlig over 1-2-målet, for det er den, der slukker det for os. Når man ser den igen, vil det gøre ondt på os.

FC Midtjyllands næste opgave er på søndag mod Randers FC.


Af Jonas Dalgård

7 kommentarer

Romeo Detlev 23:38          
Fint beskrevet. Synes dog Brøndby var bedst det første kvarter hvorefter FCM rigtig nok fik overtaget spilmæssigt...
Romeo Detlev 23:39          
Altså.indtil udvisningen...
Moto1 06:14          
FCM /Priske bør bestemt være rimelig i tvivl omkring egne evner og niveau - for intet i kampbillede antydede, at spillerne havde overskud mod BIF.
Detroit 06:29          
Det er svært at spille mod en dommer med sympatier for Den Københavnske Fodboldindustri.
Nickdkinter 06:52          
Detroit:
Ej come on! Hahaha
Hvem har pisset på din sukkermad? Heheh
Det røde kort var fint. Bare dumt gjort.
Er selv fra Fyn og holder med OB. Og hader Brøndby. Men den her var nu fin nok igår.
pHeinz 07:30          
Flot kamp af begge hold, som ville angribe. At FCM rager et rødt kort til sig er rimeligt - samt BIF også skulle have været reduceret for 2 x gult. Flot kamp af BIF, hvor FCM for en gangs skyld ikke var svineheldige, som de plejer. FCM er stadig favoritter til at tage guldet - hvis de får gang i målscoringen, for der mangler altså noget oppe foran. Hvor er vildskaben og viljen ? Ham Kaba har den ikke. Plaffeministeren er solgt........så.... Det bliver tæt til sidst - må det bedste hold vinde !
Bolabrazil 09:57          
Syntes efterhånden vi har hørt dette interview mange gange i denne sæson.
Lørdag 19. juni
Arturo Vidal vil fortsætte næste sæson i Inter
04:32
Dortmund: Arbejder på at hæve Isak-klausul
02:46
Jesper H: Endte i en grotesk situation i FCM
02:30
Danilo: Kunne ikke håndtere tyskernes taktik
02:27
Spanien og Polen delte i intens affære
02:26
Higuain: Messi fortjener trofæ på landsholdet
02:23
Higuain: Messi fortjener trofæ på landsholdet
01:57
Bernio Verhagen - gaven der bliver ved med at give
01:49
Jesper H: Endte i en grotesk situation i FCM
01:49
Frankrig smed point i den ungarsk heksekedel
01:46
Spanien og Polen delte i intens affære
01:42
Bernio Verhagen - gaven der bliver ved med at give
01:40
Danmark uden sejr i EM: Det er frustrerende
01:30
Danmark uden sejr i EM: Det er frustrerende
01:27
Danmark uden sejr i EM: Det er frustrerende
01:00
Esbjerg fB - Sommer, Sommer og Sol...
00:42
Higuain: Messi fortjener trofæ på landsholdet
00:41
Dortmund: Arbejder på at hæve Isak-klausul
00:20
Officielt: Depay skifter til Barcelona
00:16
Spanien og Polen delte i intens affære
00:11
Jordi Alba: Vi manglede en smule held
00:09
Spanien og Polen delte i intens affære
00:07
Spanien og Polen delte i intens affære
00:05
Spanien og Polen delte i intens affære
00:04
FC Nordsjælland -
00:02