Luk

FCM: Vi arbejder på store stadion-tiltag

| 3F Superliga | 9 kommentarer

Infoboks

Esbjerg fB - FC Nordsjælland
Superligaen Grundspil (29/02)
bet365 2,87 3,50 2,30
YouBet 2,75 3,65 2,40

FC Midtjylland og Esbjerg er godt tilfredse med, at udebanefansene har gode oplevelser på deres respektive stadions.

I en undersøgelse, som bold.dk har foretaget blandt fanrepræsentanter fra alle 14 3F Superliga-klubber, får FC Midtjylland og Esbjergs udebaneafsnit højeste karakter.

Både FC Midtjylland og Esbjergs udebaneafsnit fremhæves primært for at have et godt udsyn, der er ligestillet med hjemmeholdets, samt højt niveau når det kommer til sikkerhed, personale, boder og infrastrukturen.

Preben Rokkjær, der er Director Marketing & Support FC Midtjylland, er rigtig glad for resultatet, for det er noget, klubben gør meget ud af.

- Vi er mega glade for det. Tilskuere er et af de områder, hvor vi klubber ikke konkurrerer med hinanden, for alle ønsker at have flest muligt tilskuere på både ude- og hjemmebane, siger Rokkjær til bold.dk.

I Esbjerg glæder man sig også over, at udebanefans føler sig godt behandlet på Blue Water Arena.

- Vi er glade for, at udebanefans, der kommer til Esbjerg for at se fodbold, får en god oplevelse. Udover at tribuneforholdene er gode, så sætter vi en stor ære i at være imødekommende overfor ønsker og krav, hvilket vores personale klarer på fremragende vis, siger presse- og kommunikationschef Kenni Poulsen til bold.dk.

- Når man har været på Blue Water Arena, skal det gerne være sådan, at man får lyst til at komme tilbage, så det betyder selvfølgelig meget for os, at vi får gode tilbagemeldinger. Det er en blåstempling af, at vi har fat i noget rigtigt, som vi kan videreudvikle på.

Smukfest er et forbillede
I FC Midtjylland sparrer man med nogle store kanoner, der har styr på tilfredse gæster, når de skal videreudvikle den gode stadionoplevelse.

- Vi arbejder med et stort projekt lige nu, hvor vi vil forsøge at skabe den bedst mulige stadionoplevelse for alle. Vi har talt med Roskilde Festival og Smukfest, hvor blandt andet Smukfest jo er så dygtige, at de kan melde udsolgt, før folk ved, hvem der kommer og spiller, siger Rokkjær.

- Det stræber vi efter, for vi vil gerne have, at uanset om vi ligger i toppen eller i bunden, om vi møder FCK eller Horsens, og om vi spiller søndag eftermiddag eller mandag aften, så vil vi have fuldt hus, og det gælder selvfølgelig også udebaneafsnittet.

I Esbjerg gør man også meget ud af at sikre, at udebanefansene har lyst til at komme igen.

- Vi gør meget ud af den gode oplevelse, og hvis et udeholds fangruppe har specifikke ønsker til eksempelvis en tifo, så vil vi som udgangspunkt gå langt for at give grønt lys til, at den kan udføres, så længe den overholder alle regler, siger Kenni Poulsen.

- Derudover har vi et godt og uddannet personale i udebaneafsnittet og i boderne, som er dygtige til at imødekomme gæster.

Gode forhold giver bedste stadionoplevelse
Både Esbjerg og FC Midtjylland er enige om, at gode udebaneforhold kommer alle på stadion til gavn.

- Det er vigtigt, at alle får en god oplevelse på Blue Water Arena uanset tilhørsforhold. Ligesom vi har en god dialog med vores eget hjemmebanepublikum, så søger vi også altid at være imødekommende overfor udeholdets fans, siger Esbjergs Kenni Poulsen.

- Blandt andet via vores SLO-team som i god tid før kampene taler med udeholdets fanrepræsentanter om eventuelle ønsker og hensyn, der skal tages.

FC Midtjyllands Preben Rokkjær stemmer i og løfter lidt af sløret for, hvad midtjyderne har i støbeskeen i forhold til udefansenes stadionoplevelse.

- Det giver den bedst mulige stadionoplevelse for alle, hvis udebaneafsnittet også er fyldt. Det så vi senest i vores hjemmekamp mod AGF, hvor kampen ikke gik, som vi havde håbet på, men hvor AGF's tilhængere var rigtig gode, hvilket smittede af på vores tilhængere, siger Rokkjær.

- Vi går ind for good hosting, og noget af det mest iøjnefaldende, som vi har forsøgt, er, at vores folk i boderne står i gæsternes spilletrøje. Det er sådan lige på grænsen, men viser meget godt, at vi vil gøre meget for, at de gæster, som besøger vores stadion, får en god oplevelse.

- Vi har kigget meget på at give vores sponsorer en god oplevelse i loungen, og nu begynder vi at kigge på resten af stadion, hvilket også gælder udebaneafsnittet. Så der kommer til at ske en masse ting hos os, og selvom vi får ros fra vores gæster allerede nu, vil vi gerne gøre endnu mere for dem, siger Rokkjær.

Fodbold skal ses på Blue Water Arena - køb billetter her!


Af Sara Margren

9 kommentarer

Juniorx 10:12          
"Det så vi senest i vores hjemmekamp mod AGF, hvor kampen ikke gik, som vi havde håbet på, men hvor AGF´s tilhængere var rigtig gode, hvilket smittede af på vores tilhængere, siger Rokkjær."

Øhhh.... jeres tilhængere var stille hele 2 halvleg og gik hjem da de så at AGF var ved at vinde.

Bare i aldrig sørger for at vi udebanefans skal have klappepølser og klappe på 2 og 4. Så gør i det fint for jeres gæster...
AGF-Vestegnen 10:43          
@Juniorx - havde det så bare været på to og fire, kunne man næsten leve med det. Jeg har dog desværre oftest hørt nogen klappe på 1 og 3 - ren dansktop-hit-med-sangen-style. Så bliver det ikke mere gumpetungt og rytmeforladt.
Defensive Tunger 11:24          
Jeg skal love for at der er kommet medvind på cykelstierne i Aarhus. Dejligt at have GF med i toppen af superligaen og fedt at se når det lykkedes jer at få en masse fans på stadion.
Har dog selv boet i Aarhus i flere år og det var mildest talt dødsygt i alle disse år.

Så det er jo kun fedt når klubberne prøver at gøre noget for deres fans, det har GF jo også bebuddet i mange år.
Juniorx 12:25          
@Defensive jeg har aldrig ppåstået at det er godt i Aarhus, men det er mest på grund af verdens værste stadion.
Men når Midtjylland påstår at der var god stemning fra deres fans imod GF så er det decideret løgn. At der var fuld hus fra Aarhus kan de heller ikke tage æren for.

At man får en god away i Herning er meget med et fedt intimt stadion at gøre.
stik i rend dreng 12:35          
Det er sku dejligt du altid har en spids kommentar i de her FCM tråde juniorx, tak for interessen! :)
Ditmer-K 12:46          
Ville blive endnu bedre hvis AaB engang imellem vandt i Herning..
Defensive Tunger 13:16          
@Defensive jeg har aldrig ppåstået at det er godt i Aarhus, men det er mest på grund af verdens værste stadion.
Men når Midtjylland påstår at der var god stemning fra deres fans imod GF så er det decideret løgn. At der var fuld hus fra Aarhus kan de heller ikke tage æren for.

At man får en god away i Herning er meget med et fedt intimt stadion at gøre.
Min kommentar var jo ligeså meget møntet på hvordan GF fans pludselig har en urolig selvfed holdning i disse SL-tråde. Så påpeger jeg blot hvor hurtigt det kan gå den anden vej. Jeg hentyder desuden også til at det er fedt når GF blander sig i toppen og fansene har været stemningsskabende. Jeg mener desuden det var præcis dét FCM repræsentanten også sagde, han sagde faktisk ikke decideret at FCMs fans skabte en fremragende stemning. Desuden snakker han om tiltag til at gøre oplevelsen bedre for fansne.

Jeg påstår jo heller ikke at du har påstået noget som helst :D Ja det var mange påstande...
Søndag 23. februar
Lørdag 22. februar