Luk

FCM's Juninho: Europa bliver en milepæl

| 3F Superliga | 0 kommentarer

Infoboks

FC Midtjylland - Randers FC
Superligaen Grundspil (26/09)
Bet25 1,69 4,00 5,00
Oddset 1,60 4,10 5,60
bet365 1,61 4,20 5,00

Fredag aften var Juninho tilbage efter sin lange karantæne for FC Midtjylland, og brasilianeren ser frem til at skulle spille med i Europa League.

Efter få kampe for FC Midtjylland blev Juninho ramt af en karantæne fra sin tid i brasiliansk fodbold, som blev stadfæstet til også at gælde i Danmark.

Juninho var dog tilbage i fredagens sejr mod FC Nordsjælland, og han er glad for at kunne hjælpe holdet igen.

- Det var fantastisk at være tilbage på banen. Fodbold handler jo om at spille kampe, så jeg er meget glad for at kunne hjælpe holdet igen. Det vigtigste var sejren, så det var en perfekt aften, lyder det fra Juninho, som ser frem til at spille i Europa. 

- Det bliver en vigtig milepæl i min karriere at spille Europa League. Jeg er meget motiveret for at bidrage til holdets succes i den turnering, og jeg er spændt på, hvad vi kan præstere. 

- Jeg er taknemmelig for, hvordan Midtjylland har taget imod mig, og jeg glæder mig helt vildt til at betale tilbage med masser af dedikation på banen, siger Juninho til klubbens hjemmeside.

FCM og Juninho møder Ludogorets på torsdag i deres første test i Europa League.

 


Af Theis Fischer Brandt
Lørdag 25. september