Luk

FCN-anfører: Deler målet om top seks med 11

| 3F Superliga | 1 kommentar

Infoboks

Esbjerg fB - FC Nordsjælland
Superligaen Grundspil (29/02)
bet365 3,00 3,50 2,20
NordicBet 2,80 3,65 2,36
Oddset 3,10 3,55 2,25
YouBet 2,80 3,65 2,35

FC Nordsjællands Nicolai Larsen vurderer, at FCN's mål om top seks deles med 11 andre klubber fra Superligaen, og han håber, at hjemmebanefordelen mod AC Horsens kan give et godt startskud.

FC Nordsjælland indleder Superliga-foråret søndag med en hjemmekamp mod AC Horsens, og det er samtidig startskuddet på FC Nordsjællands jagt på top seks og adgang til Mesterskabsspillet.

Det mål deler FCN med en række andre klubber, vurderer FC Nordsjælland-anføreren Nicolai Larsen overfor klubbens egen hjemmeside.

- Første delmål er selvfølgelig top seks. Det delmål deler vi jo stort set med 11 andre hold, da det vel kun er FC Midtjylland og FC København, der føler sig sikre. Men vi skal med i det mesterskabsspil, det er klart. Derfor er de første seks forårskampe ekstremt vigtige, siger han og fortsætter om den første kamp, hvor AC Horsens venter på hjemmebane:

- Jeg synes, vi har været rigtig gode på hjemmebane. Det er et sted, vi føler os hjemme. Selvfølgelig. Men jeg ved også, at der er mange modstandere, som frygter at møde os i Farum. Derfor er jeg er også sikker på, at det kommer til at få en betydning. Det bliver en god start. Vi er i hvert fald knaldhamrende klar.

- Vi ved, at Horsens er et fysisk stærkt hold, som specielt er stærke på standardsituationer. Derfor skal vi undgå dem. 

- Det kommer til at handle meget om tålmodighed, fordi Horsens er rigtig gode til at forsvare sig. Vi skal flytte bolden tålmodigt rundt og vente til den rigtige mulighed, viser sig. Så vi undgår deres farlige omstillingsmuligheder.

FC Nordsjælland indleder foråret på syvendepladsen i Superligaen, mens AC Horsens er nummer 10.

Alle hold i Superligaen kan i realiteten fortsat nå top seks, men det kræver lidt af en præstation for bundholdene Hobro, Esbjerg og Silkeborg, som er henholdsvis 11, 15 og 18 point efter AaB på 28 point på sjettepladsen.

Køb billetter til FC Nordsjællands kommende hjemmekampe her!


Af Jonas Dalgård

1 kommentar

FC Nordsjælland 20:32          
Jeg vil nu mene, at målet bør være top-4.
Onsdag 26. februar