3F Superliga -FCN banker de andre i DBU's licenssystem
2020-05-12 16:30:15
Foto: Getty Images

FCN banker de andre i DBU's licenssystem

DBU har bedømt de danske klubbers akademier, og FC Nordsjælland scorer højst og får fem ud af fem stjerner.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

FC Nordsjælland har det bedste akademi i Danmark. Det er i hvert fald tilfældet, hvis man ser på DBU's licenssystem, hvor klubben som det første hold har nået de fem stjerner, der er maksimum.

Hvis man har fem stjerner, er man ifølge DBU's definition en klub på højeste internationale niveau.

- FC Nordsjælland skiller sig særligt ud på deres Superligahold, hvor de har mange unge talenter med. De formår at skabe en stærk transition fra talentafdelingen til seniorfodbolden, siger Teddy Pedersen, der er formand for Talentudvalget i DBU.

FC København har gjort sig fortjent til 4,5 stjerner, hvilket også var tilfældet, da denne stjernebaserede udgave af licenssystemet blev lanceret sidste år.

Både FC Midtjylland og Brøndby har oppet sig på akademi-fronten og er gået fra 4,0 stjerner til 4,5 stjerner i den 2020-versionen af licenssystemet, som er blevet offentliggjort tirsdag eftermiddag.

Flere af de andre hold har også løftet sig en halv stjerne, og det mest bemærkelsesværdige er, at AC Horsens har klemt sig ind blandt de 14 bedste klubber i licenssystemet.

Hvis man er blandt de bedste 14 klubber, har man ret til at have et hold i ungdomsligaerne i årgangene U15, U17 og U19.

Klubberne bedømmes på en lang række parametre med flere underpunkter. Det er eksempelvis strategi, produktivitet, infrastruktur, rekruttering og scouting.

Klubberne samler så point ind ved i højere eller mindre grad at leve op til de parametre og opnår dermed en score, som definerer, hvor mange stjerner klubberne skal have.

Hobro IK er det eneste Superliga-hold, der ikke har et hold i ungdomsligaerne. Nordjyderne har gjort sig fortjent til 2 stjerner, hvilket er nok til at have et hold i ungdomsdivisionen. Vejle Boldklub er det eneste hold uden Superliga-status, der har ligastatus på ungdomssiden.

Der er i alt 47 klubber godkendt i licenssystemet. Syv af dem er nye: Fremad Amager, Greve Fodbold, GVI, BSV, Sundby BK, Skive IK og BK Skjold.

Her følger klubberne med hold i ungdomsligaerne:

FC Nordsjælland: 5,0 stjerner
FC København: 4,5 stjerner
FC Midtjylland: 4,5stjerner
Brøndby: 4,5 stjerner
OB: 4,0 stjerner
AaB: 3,5 stjerner
AGF: 3,5 stjerner
Lyngby Boldklub: 3,5 stjerner
Silkeborg IF: 3,5 stjerner
Randers FC: 3,5 stjerner
Esbjerg fB: 3,5 stjerner
SønderjyskE: 3,0 stjerner
AC Horsens: 3,0 stjerner
Vejle Boldklub: 3,0 stjerner

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce
Annonce

23 kommentarer

Se kommentarer
Annonce