Luk

FCN-chef: 16-årig kan overraske i startellever

| 3F Superliga | 2 kommentarer
FCN-chef: 16-årig kan overraske i startellever
Foto: Getty Images

Infoboks

FC Nordsjælland - AC Horsens
Superligaen Grundspil (16/02)
bet365 1,75 3,75 4,33
NordicBet 1,76 3,70 4,65
Oddset 1,72 3,80 4,60
YouBet 1,67 3,90 5,00

FC Nordsjælland-træner Flemming Pedersen spår 16-årige Tochi Chukwuani til at blive en af forårets overraskelser i kampen om at starte inde for FCN.

Med blot 16 år og 182 dage på bagen fik FC Nordsjællands Tochi Chukwuani debut i 3F Superligaen, da han i september blev skiftet ind i slutningen af en kamp mod AaB.

Siden blev det til yderligere to indhop i Superligaen, mens det blev til to startpladser i Sydbank Pokalen.

Spørger man FC Nordsjælland-træner Flemming Pedersen har unge Chukwuani taget store skridt i løbet af efteråret, og han banker på i forhold til en startplads i foråret, siger han til bold.dk.

- Det ser rigtig fint ud for Tochi. Han har fået lov til at snuse lidt til det, og han er blevet mere bevidst om, hvad det handler om. Det bliver rigtig spændende at se ham i opstarten og i de træningskampe, vi skal spille, hvor der vil være rigeligt med spilletid til alle.

- Der vil han vise overfor os alle, at han har udviklet sig meget i løbet af efteråret, siger Flemming Pedersen til bold.dk og fortsætter:

- Han kan være en af overraskelserne i foråret, når vi taler i forhold til startelleveren, hvor han primært kæmper med vores centrale playmakere Jacob Steen Christensen og Magnus Kofod.

- Det er selvfølgelig hård kamp, for de har spillet en hel del kampe efterhånden, men det er dem, han er oppe imod.

Tochi Chukwuani har da også været tæt på at få en startplads i Superligaen, hvis Mikkel Rygaard eller Jacob Steen Christensen ikke var kommet over skavanker, der gjorde dem tvivlsomme frem mod et par kampe.

- Der har været to gange i efteråret, hvor han fik besked på at skulle spille, hvis nogle spillere ikke blev klar – og det siger jo lidt om, hvor tæt han er på.

Chukwuani har nigerianske forældre, men er dansk statsborger. Han har spillet 13 kampe for det danske U17-landshold.

I sommer forlængede han sin aftale med FC Nordsjælland, så den løber til 2022.

Tochi Chukwuani har i begyndelsen af FCN's opstart døjet med væske i sit knæ, som har gjort, at Flemming Pedersen og co. har holdt lidt igen med kravene til Chukwuani.

Køb billetter til FC Nordsjællands kommende hjemmekampe her!


Af Jonas Dalgård
Tirsdag 21. januar