Luk

FCN-chef håber på Loboktas store skifte

| International | 7 kommentarer
FCN-chef håber på Loboktas store skifte
Foto: Getty Images

Infoboks

Celta Vigo - Eibar
La Liga (26/01)
bet365 2,00 3,50 3,60
NordicBet 2,05 3,60 3,60
Oddset 2,05 3,45 3,55
YouBet 2,05 3,45 3,60

FC Nordsjællands sportschef, Jan Laursen, følger med i skriverierne om Stanislav Lobotkas fremtid, og han håber, at noget kan drysse af i Farum. Laursen er dog varsom, indtil noget er officielt.

Den tidligere FC Nordsjælland-midt Stanislav Lobotka har i de seneste sæsoner vist forrygende takter i spanske Celta Vigo, og for tiden sættes den 25-årige slovakiske midtbanespiller i forbindelse med et skifte til storklubben Napoli i Serie A.

Den sag følger man i FC Nordsjælland, for klubben har sikret sig en videresalgsklausul, som ifølge Ekstra Bladet får 25 procent af Lobotkas transfersum minus Celtas købspris på omkring 35 millioner.

Sportschef i FCN, Jan Laursen, vil ikke tale om den præcise aftale med Celta Vigo, men han har noteret sig, at der kan være en betydelig sum på vej til Farum, uden han dog falder ned af stolen – for intet er endnu officielt.

- Vi prøver selvfølgelig altid at sørge for, at vi står bedst muligt i en forhandling, og en del af det, er at have noget videresalg. Det er forskelligt, hvordan aftalerne skrues sammen, siger han til bold.dk og fortsætter:

- Vi har noteret alle de skriverier, og det er irrelevant så længe, der ikke er sket noget. Det virker til, at der er forhandlet meget, men der er ikke sket noget, så det er godt, at januar er en lang måned.

- Men vi håber det bedste for ham, og så må vi se på det, hvis den dag kommer.

I håber vel også for jer selv?

- Jo jo, det er ikke ren velgørenhed. Går det godt for spilleren, går det forhåbentligt også godt for os. Han har haft en anden del af sin opvækst her, men vi må jo bare se, hvad der sker.

- Det er da rart, at der er mulighed for, at noget kan komme dryssende løbende. Men først og fremmest er han en super spiller og en super fyr, så hvis det er det, han gerne vil, håber vi da, at det sker.

Jan Laursen er glad for Lobotkas udvikling i Celta Vigo.

- Vi følger jo med. Det er gaven ved at have haft mange spillere i gennem, at vi ofte kan sidde og glæde os over de eventyr, de kommer ud på.

- Lobotka betød meget for projektet her, og han fik sit rigtige seniorgennembrud her, så vi føler, at vi har givet ham meget, men at han også har givet os meget, og hvis han kunne komme til en stor Serie A-klub, ville det også være en fjer i hatten for os.

Lobotka spillede i FCN fra 2015 til 2017, og han nåede at spille 62 kampe og stå for ni målgivende afleveringer.

FCN købte Lobotka i slovakiske AS Trencin, som angiveligt også skal have en del af FCN's kage ved et salg.

Køb billetter til FC Nordsjællands kommende hjemmekampe her!


Af Jonas Dalgård

7 kommentarer

Mdeden 20:52          
Hvem er den spiller der har spillet i suppen og blevet handlet for det højeste engangsbeløb og i så fald hvilket beløb?
wendelbo 21:35          
Mdeden: mener du altså solgt direkte fra superligaen ?

Eller en spiller der har spillet i superligaen og kommet du og så solgt senere for et stort beløb ?
FC Nordsjælland 22:26          
Hvis det er korrekt, at Lobotka forventes solgt til 170 mio. DKK og FCN´s videresalgsklausul er på 25% minus den oprindelige købspris, står FCN altså til at få 170-35x25%= 33,7 mio. Tillægger man den oprindelelige salgspris har FCN altså fået ca. 68 mio. for Lobotka.

Herfra skal så trækkes den oprindelige købspris fra Tencin på knap 4 mio. samt at der ved salget også skal afleveres en sjat til Trencin så giver det stadig samlet over 60 mio. DKK.

Det er ikke så tosset endda.

Samtidig er der jo rygter om Damsgaard til Feyenoord for +5 mio. Euro og Kudus ryger formentlig for op imod det dobbelte. Regner man så ind at der sidste år blev solgt spillere for +110 mio. så ser det ser jo meget godt økonomisk ud i Farum pt.

Som fan kunne man jo så godt tænke sig at man begyndte at holde lidt længere på spillerne så FCN også kunne kravle lidt længere op i tabellen efterhånden.
JulioSalinas 22:48          
Ud over det økonomiske så er det også bare rigtigt godt for FCN at der er nogle af deres solgte spillere som for alvor slår igennem i det store udland. En salgspris på 170 mio. er ganske pæn. Det sætter FCN i et meget godt lys og er helt klart noget som bliver lagt mærke til i de store klubber. Sådanne historier kan vi godt bruge nogle flere af.
Mdeden 22:56          
Jeg mener en spiller der har været i suppen og så solgt og så sidenhen blevet solgt for set største beløb. Så ikke den dyreste superliga spiller, men den der sidenhen er blevet den dyreste. Eller måske også inden han kom til suppen
Rogosjin 04:39          
Hvem er den spiller der har spillet i suppen og blevet handlet for det højeste engangsbeløb og i så fald hvilket beløb?
Hvis du med engangsbeløb mener prisen på spilleren uden klausuler så er det Andreas Cornelius. 75 millioner straight up.

Hvis du tæller klasuler med er det Alexander Sørloth. +100 millioner.
Mdeden 09:53          
@Rogosjin
Ved ikke om du helt forstår min præmis. Ikke den dyreste handel fra superligaen, men den dyreste handel af en spiller der har spillet i superligaen. Jeg er heller ikke særligt god til at forklare mig.

Hvad jeg kan se bliver Thomas Delaney påstået til at blive handlet for 150 fra Werder til Dortmund. Den dyreste jeg kan komme tanke om lige hurtigt.
Søndag 19. januar