FC Nordsjælland har lørdag meddelt, at Jonathan Amon har fået en refraktur i knæet efter sit comeback mod Randers, hvorfor han nu skal opereres og må sidde ude igen.
Det nyhed begræder sportschef Jan Laursen, der fortæller, at det påvirker alle i klubben.
- Det her er næsten ubærligt, og vi er alle berørte af det i FC Nordsjælland. Jonathan er så positivt et menneske med et stort fighterhjerte, og han har allerede gået meget igennem uden at klynke, men har i stedet knoklet på.
- Da han gjorde comeback i mandags, kunne man tydeligt se, hvor meget det betød for alle i klubben og, hvor meget glæde det spredte. Ikke kun blandt holdkammeraterne, men også alle de mange folk på kontorerne og på akademiet, som har knyttet stærke bånd til Johnny i løbet af de efterhånden mange år, han har været i klubben.
- Nu venter der ham endnu en stor kamp uden for banen. Vi ved ikke, hvor lang den bliver, men det vi med sikkerhed kan sige er, at Jonathan ikke kommer til at kæmpe den alene. Vi vil alle gøre vores ypperste for at støtte ham hver eneste dag, siger Jan Laursen til fcn.dk.
21-årige Jonathan Amon blev matchvinder i sin comebackkamp mod Randers, der sluttede 1-0.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

FC Nordsjælland
3F Superliga
































