LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

FCN-chef: Står nye ungdomsspillere på spring

| Superligaen | 6 kommentarer
FCK's ballademagere udsætter Joachim Boldsen for mobberi - se ham blive badet i øl og hånet for sin håndboldbaggrund
'Han er måske den vigtigste spiller i FCK's historie' - Ståle og Kvist udviser enorm respekt for hinanden i hudløst ærligt interview
FC København er mestre efter en suveræn sæson - her kan du gense deres pokalløft og guldfest
FC Nordsjælland lægger en dæmper på guldfest med sejr i Parken - sa alle målene fra opgøret her
Robert Skov gør det umulige - løber fra FCN-defensiven fra midterlinjen, og slår 21 år gammel målrekord
FCN-chef: Står nye ungdomsspillere på spring
Foto: Lars Rønbøg / Getty Images

FC Nordsjælland kan sælge flere spillere til sommer, men nye talenter står klar, siger klubbens sportschef.

FC Nordsjælland har i de sidste mange år haft stor succes med at udvikle egne talenter og sælge dem for store millionbeløb.

Denne sommer bliver næppe nogen undtagelse, og flere af klubbens egenudviklede spillere kan blive solgt til udlandet.

Det bekymrer ikke FC Nordsjællands sportschef, Carsten V. Jensen, for nye ungdomsspillere er klar til at tage skridtet op og spille Superliga, siger han.

- Der er uden tvivl nye spillere på vej op. Konceptet er, at vi skal være selvforsynende, siger sportschefen og fortsætter:

- Der har været meget snak om FC Midtjyllands U19-hold, men vi kørte dem ud af banen i går. Og vores bedste U19-spillere var endda ikke med, fordi de allerede spiller Superliga.

FC Nordsjællands U19-hold slog FC Midtjyllands ditto med 4-3 lørdag.

Til næste sæson kan dele af FC Nordsjællands forsvar meget vel se anderledes ud.

Både venstreback Mads Valentin Pedersen og højreback Karlo Bartolec har nemlig tiltrukket sig interesse fra større klubber, og et salg er ikke usandsynligt, siger Carsten V. Jensen.

- Det kan bestemt ikke afvises, at der kan ske noget på backpositionerne, siger sportschefen.

Han mener dog ikke nødvendigvis, at FCN skal ud og hente erstatninger ind udefra i tilfælde af et salg.

- Mod OB så jeg en Mathias Rasmussen, der var én af vores bedste spillere.

- Så kan man jo spørge sig selv, om ikke han vil være en god afløser, siger Carsten V. Jensen.

Søndagens superligaopgør mellem FC Nordsjælland og OB endte 2-2.

/ritzau/

Se Superliga, Europa League og landsholdet Live på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Jonas Dalgård

6 kommentarer

UMURUM 16:34          
Tja...de har jo gjort det før, med kæmpe succes, og så længe målsætningen er top 6-8, så er det ikke urealistisk, at fortsætte med den nuværende model. Hvis man på sigt gerne vil ligge i top 3-4 stykker hvert år, så vil det dog kræve noget helt andet, men det virker ikke til, at det er det farums ejere går op i.
Snigskytten 16:45          
Top 6-8 stykker blir svært, hvis den nuværende form, er næste sæsons udtryk.
UMURUM 16:50          
^Nej man kan jo håbe ;-)
sweeper 17:12          
Er overskriften et spørgsmål?
FC Nordsjælland 17:39          
Tja...de har jo gjort det før, med kæmpe succes, og så længe målsætningen er top 6-8, så er det ikke urealistisk, at fortsætte med den nuværende model. Hvis man på sigt gerne vil ligge i top 3-4 stykker hvert år, så vil det dog kræve noget helt andet, men det virker ikke til, at det er det farums ejere går op i.
Målsætningen er nu at man skal spille top-6 hvert år. Man skal også helst være en del af medaljekampen, ikke at man nødvendigvise altid vinder medaljer, men gør sig gældende som en reel udfordrer til medaljer.

I FCN har man dog erkendt at erfaringen - ikke nødvendigvis alderen - men erfaringen i antal kampe ikke er tilstrækkelig. Det kan godt være at det ikke lige er backpositionerne man vil hente nyt ind på, men CV har nu tidligere været ude og sige, at forsvinder der X antal kampes erfaring fra superligatruppen, skal der hentes X antal kampes erfaring ind for at opveje det. Så man må formode, at der vil blive hentet noget ind.

Problemet med at leve op til målsætningen er økonomien. Man vil rigtig gerne holde op til 1½ år længere på spillerne inden de ryger af sted, men har desværre bare ikke råd til at tilbyde kontrakter der gør det attraktivt at blive det lidt længere i klubben. FCN har pt. et samlet budget til superligatruppen inkl. trænere og transfers i omegenen af 30 mio. Der er kun en håndfuld af spillerne der løber rundt på kontrakter udover ungdomskontrakter til ca. 25.000 om måneden.

Får man økonomi til at sætte det beløb op, kan man også holde 1½ år længere på spillerne og dermed leve op til målsætningen om at gøre sig gældende i medaljespillet. Sidste år hvor man blev nr. 3 ville man altså have rådet over spillere som Maxsø, Lobotka, Ingvartsen, Marcondes. I år ville manhave haft spillere som Marcondes, Mathias Jensen hvilket nok havde kastet lidt bedre resultater af sig.

Derudover vil man med tiden gerne begynde at hente tidligere spillere tilbage til klubben, men det kræver jo så også en vis økonomi.
Tipzy 08:21          
Som FC Nordsjælland skriver ovenfor, så er der klare ambitioner i FCN. Vi skal stadig huske på at konceptet med RTD er nyt, og det kommer til at brødføde os med spillere i fremtiden - selvfølgelig sammen med vores eget eminente akademi.

Vi skal i løbet af en årrække på 10 år få støttet økonomien yderligere og på den måde være kandidater til medaljer hvert år. Jeg tror inderligt på konceptet, og jeg kan se de ting som vi gør fungerer.
Håber dog Flemming P kan udrette noget med truppen nu her, for det har godt nok set løst ud de sidste 9 kampe.
Søndag 16. juni