Luk

FCN forlænger med ghanesisk back

| 3F Superliga | 0 kommentarer

Infoboks

FC Nordsjælland har forlænget samarbejdet med ghanesiske Clinton Antwi frem til udgangen af 2022.

FC Nordsjælland har fredag forlænget kontrakten med Clinton Antwi.

Den 21-årige ghanesiske venstreback har sat sin underskrift på en aftale, der løber til udgangen af 2022.

– Clinton har alle dage været en stor rollemodel for sine holdkammerater og en meget vellidt personlighed i hele vores organisation. Samtidig er han en talentfuld fodboldspiller, som i en ung alder har erfaringer fra Superligaen, 1. division og ikke mindst europæiske kvalifikationskampe, siger sportsdirektør Mikkel Hemmersam.

– Derfor er det en fornøjelse at forlænge aftalen med Clinton, og vi glæder os over, at han fortsat skal være en del af vores udviklingsmiljø.

Clinton Antwi kom til FC Nordsjælland for knap fire år siden fra Right to Dream-akademiet.

I sidste sæson var han udlejet til Esbjerg, hvor det blev til 24 kampe. I alt står han noteret for 22 optrædener i FC Nordsjælland-trøjen, men han har ikke været i kamp i denne sæson.


Af Sara Margren
Tirsdag 7. december