Luk

FCN forlænger med U21-landsholdsback

| 3F Superliga | 0 kommentarer

Infoboks

FC Nordsjælland - AaB
Superligaen Grundspil (31/10)
Bet25 2,95 3,50 2,29
bet365 3,00 3,40 2,10

FC Nordsjælland har fredag forlænget aftalen med højrebacken Oliver Villadsen, der også gør sig på det danske U21-landshold. 

For en uge siden præsenterede FC Nordsjælland en kontraktforlængelse med norske Andreas Schjelderup. 

Denne uge er turen nået til højrebacken Oliver Villadsen, der har sat sin underskrift på en ny aftale. 

- Jeg synes, jeg har været inde i en rigtig god udvikling det seneste år. Da jeg kom op i truppen, havde jeg masse ting, jeg skulle lære og forbedre, hvilket jeg arbejdede hårdt på. Så da chancen bød sig, greb jeg den og har spillet en masse siden.

- Det er rart at blive belønnet for sit hårde arbejde, men det giver mig også blod på tanden for at opnå mere. Mit fokus er på at skaffe resultater til holdet, fordi hvis vi præsterer kollektivt, skal jeg nok også præstere individuelt.

- Nu fik jeg muligheden for at forlænge min aftale, og det kunne jeg ikke sige nej til. Lige så meget som det er dejligt med en belønning, lige så gerne vil jeg gerne give tilbage til FCN og ikke mindst min barndomsklub Blovstrød IF.

FC Nordsjælland oplyser ikke, hvor lang en aftale parterne har indgået. 

Oliver Villadsen har spillet 44 Superligakampe, hvor han har scoret to gange og lagt op til tre mål. 


Af Andreas Roesen
Søndag 24. oktober
Lørdag 23. oktober