23-årige Peter Vindahl Jensen blev i sidste sæson ny førstekeeper i FC Nordsjælland efter Nicolai Larsen, og siden har den høje målmand vist sig godt frem.
Lige nu har han et år tilbage af kontrakten, og det trækker formentlig op til et skifte for FCN-profilen, der selv har fortalt, at han er klar til at komme til en større adresse.
Mandag blev Vindahl Jensen sat i forbindelse med Æresdivisionsklubben AZ Alkmaar, og der kan være noget om snakken.
I hvert fald bekræfter FCN's sportsdirektør, Mikkel Hemmersam, overfor bold.dk, at klubben for tiden er i dialog med flere interesserede klubber om Peter Vindahl.
Han vil dog ikke kommentere klubnavne eller hvor langt dialogen er.
- Overordnet har Peter jo sammen med gruppen præsteret godt over en lang periode. Peter er kommet ind og har spillet rigtig godt i sidste sæson, hvor han blev klart førstevalg og siden har han udviklet sig som en profil i den danske liga.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Mod OB spillede han også rigtig godt, så selvfølgelig er der interesse for Peter, der er en rigtig moderne målmand, der er høj, reaktionsstærk og god med fødderne og oveni har et stort udviklingspotentiale.
- Så der er klubber, der kigger, men om det er den ene eller den anden klub, kan jeg ikke tale om.
Er den interesse blevet konkret endnu?
- Der er jo altid sådan, at flere parter skal blive enige i sådan en sag. Der er både en spiller, en købende klub og en sælgende klub, og de tre skal på plads og synes, at det er spændende, før det bliver relevant at snakke om noget, siger han og bekræfter, at man er i dialog med flere klubber:
- Der er snak med flere forskellige klubber, men mere kan jeg ikke umiddelbart kommentere på, hvor langt vi er og ikke er, og om der ligger bud eller ej.
Vindahl Jensen er noteret for 54 kampe for FC Nordsjællands førstehold. Den seneste fik han altså i mandagens 3-1-sejr over OB.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Nordsjælland
3F Superliga

































