Luk

FCN-kaptajn: Folk har forkert opfattelse af os

| 3F Superliga | 7 kommentarer

Infoboks

Magnus Kofod mener, at der har været en forkert opfattelse af, hvad resultaterne betyder for FCN. På det seneste har holdet arbejdet med netop at tydeliggøre det.

FC Nordsjælland er inde i en stime af seks kampe uden sejr i 3F Superligaen. Fem af dem er nederlag, og der er lukket hele 18 mål ind.

Ikke desto mindre er dårlige resultater sjældent noget, der får trænersædet i Farum til at blive varmt.

FC Nordsjælland-træner Flemming Pedersen kunne søndag med et glimt i øjet berette om 'næsten for meget' tillid fra ledelsen på trods af de sløje resultater.

Mange er da også af den opfattelse, at FCN's primære projekt er at udvikle spillere, der kan blive solgt og være med til at bidrage til en sund forretning, mens sportslige udsving ikke nødvendigvis tages så tungt i Farum-klubben.

Men sådan er det langt fra, slår FCN-kaptajnen Magnus Kofod fast, og det er faktisk noget, som holdet har arbejdet på at vise omverdenen på det seneste.

- Jeg tror, at folk har en forkert opfattelse af, hvordan vi går til tingene heroppe nogle gange. Det handler om at udvikle spillere og skabe et miljø, hvor alle bliver bedre.

- Mange af vores spillere har ikke så mange kampe på forhånd, når de kommer herop, og for dem er det er en del af læringen, at man skal lære, hvad man kan få ud af en tabt kamp, siger Kofod til bold.dk og slår fast:

- Det er nogle gange er blevet misforstået lidt og folk har troet, at det er okay for os at tabe. Det er overhovedet ikke sådan, det er. Men vi prøver at bruge nederlagene til at kigge fremad i stedet for at hænge os for meget i dem, og det er blevet misfortolket en smule i andre klubber og i medierne, synes jeg.

Er det noget, der har irriteret dig?

- Nej, men det er faktisk noget, vi har haft snakke om. For vi skal sgu vise, at vi vil vinde, og vi må gerne være lidt mere sure og indebrændte og råbe ad hinanden, når tingene ikke fungerer. For vi skal vise, det betyder noget for os overfor omverdenen og for vores fans.

- Selvfølgelig skal vi kunne bruge det til noget, og det er en balance, vi arbejder med. Man skal ikke kun se sort på det, når det går skidt, men vi skal vise, at det betyder noget, om vi vinder eller taber.

- Så vi har arbejdet med udstrålingen og kommunikationen udadtil. Nogle har haft opfattelsen af, at det ikke betyder så meget for os, men det er på ingen måde sandt.

Ser man FC Nordsjælland spille, så er det ofte 24-årige Mads Døhr Thychosen, der er den største indpisker, og han kan ofte høres dele røfler ud.

Den indsats er kaptajn Kofod glad for.

- Han er en af de ledere, der virkelig er steppet op i det sidste stykke tid. Han er kommunikativ og kan gejle op i rigtig mange af os. Også over for de unge spillere, der kan lære, at man godt kan snakke lidt hårdt til hinanden, for det er i holdets bedste, lyder det fra Kofod.

- Vi skal nok nå top seks

Fredag har FC Nordsjælland den vel nok bedste mulighed for at komme tilbage på sejrssporet, når Superligaens absolutte bundprop Vejle venter.

Vejle har endnu ikke vundet i sæsonen, og FCN-kaptajnen håber, at holdet kan bygge videre på en fin præstation mod FC Midtjylland, hvor man efter fem nederlag i træk fik sat et point på kontoen.

- Jeg synes, vores spil har været okay til tider, men resultaterne har ikke fulgt med. Det har været stolpe ud og stolpe ind for de andre, men de perioder kommer i løbet af en sæson.

- FCM-kampen var en god indikation af, hvor godt vi kan spille og hvor dygtige, vi er, når vi rammer vores bedste niveau. Vi skal bygge videre på den tro, og kvaliteten i træningerne og forberedelsen frem mod Vejle har været virkelig god. Nu satser vi på, at den negative stime er brudt og vi kan begynde at se fremad, siger Kofod.

Han mener, at FCN er på vej mod bedre tider, der vil ende med endnu en placering i top seks efter 22 runder.

- Jeg tror 100 procent på det. Vi har en målsætning om det, og jeg er ret så selvsikker omkring, vi nok skal nå det. Vi har et fint program liggende foran os, og vi kan angribe denne del af sæsonen.

- Vi plejer at vågne op lidt senere på sæsonen, når holdet er spillet mere sammen. Den fase er vi i nu, og vi kender relationerne efterhånden.

- Vi har søgt efter stabilitet i vores spil det sidste stykke tid, og mod Midtjylland viste det meget, at vi ikke fik de her dumme omstillinger imod os, som kan koste en masse mål. Det skal vi vise igen mod Vejle.

FCN er inden opgøret nummer ni i Superligaen med et point op til Brøndby i top seks, mens Vejle er noteret for to point efter 12 runder.

Kampen mod Vejle sparkes i gang klokken 19.00, og den kan følges live her på bold.dk.


Af Jonas Dalgård

7 kommentarer

Møffe1 12:16          
Som skrevet tidligere, det bliver den mest velhavende klub i 1. Division
LØMBØ 13:44          
Muffe1 - Der blev jeg lige lidt opstemt :D
Sticky 13:46          
Der er jo ikke noget at sige til det, den træner virker lige glad hvad enten de vinder eller taber. :)
UMURUM 13:51          
Møffe!!! Forhåbentlig, men det kommer nok ikke til at ske foreløbig.
kimjen 14:45          
Danmarks absolutte nr.1 mht. organisation.
Slettet(051712211211) 17:32          
@Møffe1
Som skrevet tidligere, det bliver den mest velhavende klub i 1. Division
Du har skrevet fire indlæg siden 2019. Det er det samme indlæg hver gang. Men OK, bliver du ved i tilstrækkelig mange år, kan det være at du får ret.
fig 21:11          
som jeg også har skrevet før, Kian Hansen er sindssyg vigtig for deres forsvar, et hold der satser så meget på omstillinger som fcn gær, har brug forven beton defensiv der kan stå imod og det har de ikke uden ham

dertil så virker top seks holdeme i dette øjeblik og holdene lige under til at være relativt stabile i år og det ligner ikke en top seks gave bod mht de sidste 1-2 pladser, som det har været en del sæsoner

de kommer ikke i top seks med kian hansen ude, tror jeg, og så bliver det ekstremt spændende at se hvordan de håndterer et nedrykningsspil, det vil være første gang og der er stor forskrl på at kunne spille frit i top seks vs skal have point i bunden, det har de endnu ikke prøvet under den nye form, der bliver brug for lykkepillerne i farum, hvis det sker
Lørdag 4. december
Fredag 3. december
Messi vandt Ballon d'Or: Helt retfærdigt
06:07
Svensk mesterskab afgøres på travl dag
06:00
Horsens gik forbi Fredericia med fjerde i træk
04:39
RB Leipzig uden vinger i Union Berlin-triumf
04:27
Dortmund afviser: Haaland har ikke salgsklausul
04:14
Messi vandt Ballon d´Or: Helt retfærdigt
03:58
Messi vandt Ballon d'Or: Helt retfærdigt
03:18
Avis: Brøndby hæver Uhre-pris til 15 millioner
02:54
Medie: Roony følges tæt af storklub
02:47
Smuk Billing-assist i topopgør - se det her
02:15
Ung SIF-profil: Jeg ville lytte til FCK og BIF
02:14
RB Leipzig uden vinger i Union Berlin-triumf
02:11
Messi vandt Ballon d'Or: Helt retfærdigt
02:02
Smuk Billing-assist i topopgør - se det her
01:41
Messi vandt Ballon d´Or: Helt retfærdigt
01:29
Barca vil beholde Dembele: Bedre end Mbappe
01:23
Messi vandt Ballon d'Or: Helt retfærdigt
01:23
Medie: Eriksen ophæver med Inter til januar
01:19
Dortmund afviser: Haaland har ikke salgsklausul
01:16
OB-profil jagter Europa: Ville være fantastisk
01:11
SERIE A Tipstråd 2021/2022
01:07
Medie: Roony følges tæt af storklub
00:56
FCK - Nej til Copenhagen Sundays racisme!
00:53
Medie: Eriksen ophæver med Inter til januar
00:49
Medie: Hjulmand i spil som Everton-manager
00:45