Luk

FCN-kaptajn om udløb: Spændende situation

| 3F Superliga | 1 kommentar
FCN-kaptajn om udløb: Spændende situation
Foto: Getty Images

Infoboks

FC Nordsjælland - AC Horsens
Superligaen Grundspil (16/02)
bet365 1,75 3,75 4,33
NordicBet 1,76 3,70 4,65
Oddset 1,72 3,80 4,60
YouBet 1,69 3,85 5,00

FC Nordsjælland-kaptajnen Nicolai Larsen vil gerne forlænge aftalen i klubben, og selv om de to parter er i dialog, lader en afklaring fortsat vente på sig.

FC Nordsjælland-målmanden Nicolai Larsens kontrakt lakker mod enden, og fra sommer står den 28-årige keeper til udløb.

Larsen kom til FCN fra AaB i 2017 og blev i 2018 fast mand, da Runar Runarsson forlod Farum. Siden har Larsen været fast mand med undtagelse af Flemming Pedersens seks første kampe som FCN-træner i sidste sæson, og han bærer tilmed anførerbindet som tredjeældste spiller i truppen.

I FCN glæder sportsdirektør Jan Laursen sig over sin keeper, og Larsen selv vil gerne forlænge – men en aftale lader fortsat vente på sig, selv om parterne er i dialog.

Det går ikke den 28-årige keeper synderligt på, siger han til bold.dk.

- Jeg tænker ikke så meget om det. Jeg spiller fodbold og er glad for at være i Nordsjælland, men vi må se, hvad der sker. Jeg har et halvt år tilbage, og så må vi tage den fra. 

- Jeg synes, vi har en god dialog lige nu, og jeg føler, at jeg har en masse at bidrage med på og udenfor banen, siger Nicolai Larsen, der har stået samtlige af FCN's kampe i denne sæson.

FCN-keeperen kan potentielt stå uden job til sommer, og det er den eneste anke, som Larsen har i forhold til sin situation.

- Situationen påvirker mig så meget, at jeg har en kone og to børn at tænke på. Det er nok det eneste. Ellers kan jeg sgu ikke rigtig tænke længere end den næste dag, for tænker man længere frem end det, så misser man de dage, træninger og kampe, som er lige foran dig.

- Jeg afviser ikke noget. Det er en spændende situation at stå i på både godt og ondt, og jeg har ikke før prøvet at have et halvt år tilbage.

Med et forestående kontraktudløb er Nicolai Larsen dog også fri til at forhandle med interesserede klubber, men målmanden ønsker ikke at kommentere på, om han andre klubber har været på banen endnu.

- Det har jeg ikke nogen kommentarer til. Lige nu handler det om Nordsjælland, og det gør det frem til sommer, for det er der, jeg har kontrakt til.

Larsen har skiftet klub to gange tidligere: fra Lyngbys ungdomsafdeling til AaB og fra AaB til FCN.

FCN: Vil gerne forlænge med dygtige spillere

FCN-sportsdirektøren Jan Laursen er meget glad for sin keeper, men han er ganske fåmælt i forhold til den igangværende dialog.

- Vi går ikke for meget ind i individuelle personale-snakke, men det er ligesom med andre ting. Vi taler sammen, og Nicolai er en meget respekteret spiller og kaptajn tilmed. Selvfølgelig, taler vi sammen om det. Så kommer vi ud med noget, når der er en konklusion.

Så du vil gerne forlænge med ham?

- Vi vil gerne forlænge med alle dygtige spillere, hvis det passer sammen, og vi kan finde den rigtige plan. Men jeg kommer ikke til at udtale mig om, om det går den ene eller anden vej. Men vi er glade for Nicolai, så den tager vi med ham.

Nicolai Larsen har i sin FCN-tid spillet 59 kampe for klubben og lukket 81 mål ind - det er blevet til 15 clean sheets.

Køb billetter til FC Nordsjællands kommende hjemmekampe her!


Af Jonas Dalgård
Søndag 19. januar