Luk

FCN-komet bekræfter: Der er interesse udefra

| 3F Superliga | 5 kommentarer
FCN-komet bekræfter: Der er interesse udefra
Foto: Getty Images

Infoboks

FC Nordsjælland - AC Horsens
Superligaen Grundspil (16/02)
bet365 1,75 3,75 4,33
NordicBet 1,76 3,70 4,65
Oddset 1,72 3,80 4,60
YouBet 1,69 3,85 5,00

En fåmælt Mikkel Damsgaard bekræfter, at der over julen har været snak med interesserede klubber. Den unge FC Nordsjælland-komet vil dog fortsat holde fokus, hvor han er.

Mikkel Damsgaard viste i efteråret imponerende takter for FC Nordsjælland, og det har kastet yderligere interesse af sig.

Ifølge B.T. var klubber fra Benelux-landene allerede interesserede i Damsgaards underskrift i sommer, men siden afviste Damsgaard selv at have kendskab til den interesse.

I december har det dog været en anden sag, bekræfter 19-årige Mikkel Damsgaard overfor bold.dk – uden dog at kaste om sig med detaljer.

Har du og din agent haft noget noget at forholde jer til over julen?

- Der har været nogle ting at snakke om, men jeg vil ikke sige, det er noget, jeg har haft fokus på.

Hvad har I talt om?

- Det har jeg ikke lyst til at sige.

Har der været nogen klubber på banen?

- Der er interesse og klubber, der har set mig spille og er tilfredse med det, jeg gør, som snakker, men mere kan jeg ikke sige.

Er du der, hvor du godt kunne se dig forlade FCN nu?

- Det ved jeg ikke. Jeg føler, at hvis jeg skulle det, så kunne det godt være, jeg var klar til det. Men jeg tænker overhovedet ikke på det lige nu.

- Hvis det skulle ske, så var jeg nødt til at være klar, men jeg tænker kun på at gøre det bedste, hvor jeg er. Det vil jeg gøre hele min karriere, for det er ikke vigtigt at tænke på et sted, hvor jeg ikke er endnu, så mit fokus er, hvor jeg er lige nu.

Med 19 år på bagen, så ville et skifte være en stor begivenhed, fortæller Mikkel Damsgaard, der dog har mere travlt med at fokusere på FCN.

- Men jeg prøver bare at holde fokus på at være der, hvor jeg er nu og gøre det bedst muligt for at komme i form til, sæsonen starter. Det er det, jeg tænker på lige nu.

Mikkel Damsgaard skrev i 2018 under på en fireårig aftale, der altså holder ham til klubben til 2022.

Damsgaard har i denne sæson spillet 20 kampe for FCN og har bidraget med seks mål og tre oplæg.

I alt har han spillet 77 kampe i Farum-klubben.

Køb billetter til FC Nordsjællands kommende hjemmekampe her!


Af Jonas Dalgård

5 kommentarer

Unhung_zero 19:24          
Det ville være tumpet at skifte nu.
MartinHerold 19:32          
Han må og skal blive i DK, han er først nu begyndt at vise lidt, og hans fysik er ringe.
fodbolderlivetfcb 20:52          
Jeg synes han har præsteret fint over en længere periode, men han er først begyndt score mål nu ja
Juniorx 22:17          
I min verden er et problem i Fcn er at spillerne bliver skolet i løbemønstre fra de er helt unge, så der er fuldstændig styr på de ting når de bliver 17/18 år gamle. Ingen pres og ingen vilde tacklinger for at kæmpe sig på holdet, bare lækker teknisk fodbold fra talenter. Når de så kommer til udlandet møder de voksne mænd der ikke gider aflevere bolden til dem sure fans der skriger af dem. Og så kan de ellers bruge 1-2 år på at blive voksne middelmådige spillere.

Det fungerer økonomisk, men jeg er ikke imponeret over det nivaue som de spillere har når det ikke lige er Farums kunst.
Damsgaard skulle tage med Nelsson til FCK eller lignende oh få hår på brystet, for teknikken er der.
jenner4 22:39          
Meget enig Juniorx - men hvor i alverden skulle han spille på FCK holdet ???? Uden nogen fysik overhovedet og heller ikke hurtig. Centralt ? Som felt til felt spiller i 4-4-2 nej vel - og på kanten ? han vil blive most og så skal der også foresvares stenhårdt. Fin fin teknisk spiller i hurtige kombinationer, men opvokset i den trygge skolegård som du beskriver så fint. Alt andet end at fortsætte i FCN lige for nu vil være tosset. Det er bestemt klubben hvor han kan gøre det allerbedst lige nu.
Søndag 19. januar