Luk

FCN lader 20-årig reservekeeper smutte

| 3F Superliga | 1 kommentar

Infoboks

FC Nordsjælland lader den 20-årige målmand Rasmus From forlade klubben. Han har siddet på bænken for FCN i de seneste tre kampe.

20-årige Rasmus From er færdig i FC Nordsjælland, efter han i de sidste tre kampe har snust til livet som Superliga-spiller.

Han har nemlig været med på bænken, efter Nicolai Larsen er draget til Frankrig, men nu bliver det ikke til mere i FC Nordsjælland.

Klubben oplyser på sin Twitter-konto, at unge From rejser videre i karrieren efter fire år i klubben, da hans kontrakt er udløbet.

Han kom til Farum i 2016, da han skiftede fra Brøndbys ungdomsafdeling, men har aldrig fået debut.

I FC Nordsjællands førsteholdstrup er Peter Vindahl Jensen pt. eneste målmand.


Af Jonas Dalgård
Onsdag 5. august
Tirsdag 4. august