FC Nordsjælland stillede til start mod AGF med den yngste startopstilling nogensinde, og det er med til at vise, hvad konceptet er i klubben ifølge Magnus Kofod Andersen.
FCN formåede at få de tre point søndag mod AGF, da de besejrede gæsterne fra Aarhus med 2-0.
Det var FCN's tredje sejr i træk over AGF, og det er der en god grund til, da Farum-klubben er ved at få helt styr på klubben fra Aarhus.
Det fortæller Magnus Kofod Andersen til bold.dk.
- Vi har lige så stille læst, hvad det er, som de er så dygtige til. De er rigtige dygtige i deres omstillingsspil, hvor de finder Patrick Mortensen og får brugt farten på siderne, og det får vi lukket godt af.
- Vi står kompakt, selvom vi angriber, og det gør, at de ikke får de store chancer. Vi var gode på de standardsituationer og dødbolde, der nu var. Og det er også et af de punkter, hvor vi virkelig har udviklet os i løbet af sæsonen.
FCN havde den yngste startopstilling nogensinde i en 3F Superliga-kamp, da spillerne havde en gennesnitsalder på blot 20 år og 20 dage mod AGF. FCN havde blandt andet 18-årige Adamo Nagalo med fra start, som i den grad viste, at han kunne begå sig på førsteholdet, men det kommer ikke som et chok for Andersen.
- Det er jo hele konceptet. Alle, som kommer gennem systemet, kender jo de procedurer, der er, og hvilken opgave de går ind til. Det er samme koncept, som vi kører helt nede fra U12 og op efter.
- De ved, hvilken opgave de skulle ind til i dag, og det løser de rigtig flot. Det var 20 år og 20 dage, som var gennemsnittet på det her hold, og det var en utrolig god indsats af sådan nogle unge drenge, fortæller Magnus Kofod Andersen.
FC Nordsjælland står nu noteret for 32 point i 3F Superliga-slutspillet, som er samme antal som Randers FC på femtepladsen.
30 kommentarer
FCN er i gang med at gøre talentudviklingen endnu bedre, så ideen er at der kommer endnu flere og endnu større talenter op. Man vil således stille med et hold med en 7-8 Kudus/Damsgaard/Schjelderup/Kamaldeen på samme tid og så supplere op med en 3-4 Kian H/Djourou etc.
Meningen er, at man med et sådant hold skal kunne spille med om medaljer stort set hvert år.
Vi planlægger at fejre både medaljer og store salg hvert år.
At den etiske del af deres ungdomsarbejde er helt til hundene er så en anden ting. Hvis man vil gøre hvad de gør (og det vil man ikke) så gør de det godt.