Luk

FCN-midt: Vi taber mere end Brøndby vinder

| 3F Superliga | 1 kommentar

Infoboks

FC Nordsjælland - Brøndby IF 0-2
Superligaen Mesterskabsspil
34' 0-1 Andreas Maxsø
68' 0-2 Simon Hedlund

FCN-spilleren Magnus Kofod mener, at det i højere grad var hans mandskab der tabte søndagens kamp, end det var Brøndby, der vandt.

FC Nordsjælland kom aldrig rigtig tæt på sejren, da de søndag aften havde besøg af Brøndby i 3F Superligaen.

Nederlaget skyldtes i højere grad, at FC Nordsjælland spillede dårligt, end at Brøndby spillede godt. Det fortalte FCN-spilleren Magnus Kofod efter kampen til Eurosport 2.

- Det er vores egen skyld. Vi taber mere kampen end Brøndby vinder den, synes jeg næsten. Vores intensitet gennem hele kampen, vores pres, vores kvalitet på bolden. De aftaler vi har haft, om at komme ned bag Brøndby, det lykkes ikke i dag. Det er for dårligt.

- Jeg synes egentlig ikke, at vi får den kontrol på kampen, som vi gerne vil have, og det koster bare. Brøndby er dygtige på bolden, og det viser de også i dag.

Efter nederlaget har FC Nordsjælland ni point op til AGF på tredjepladsen, og det kan derfor vise sig særdeles svært for Magnus Kofods mandskab at hente bronzemedaljer.


Af Benjamin Alexander Helbo
Onsdag 15. juli
Tirsdag 14. juli