3F Superliga -FCN skriver med Godsway Donyoh
2016-01-29 11:55:40
Foto: Rie Neuchs Fotografi

FCN skriver med Godsway Donyoh

FC Nordsjælland har skrevet en toårig kontrakt med Godsway Donyoh, der kan spille de fire forreste pladser på banen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

I går lejede FC Nordsjælland den ghanesiske midtbanespiller Collins Tanor, og nu følger endnu en ghaneser så efter. Denne gang er der tale om offensivspilleren Godsway Donyoh, der har fået en toårig kontrakt.

- Godsway giver os mere konkurrence på de offensive pladser, og det har vi været på udkig efter siden Bruninho forlod os, siger sportschef Carsten V. Jensen til klubbens hjemmeside.

- Vi er sikre på, at Godsway vil gøre alt for at gribe denne chance og arbejde hårdt for at udnytte denne mulighed. Vi glæder os til at få ham integreret på holdet.

21-årige Donyoh har senest været i Falkenberg. Han har tidligere været hos Djurgården og Manchester City, mens han fik sin fodboldopvækst på Right to Dream-akademiet.

Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce