Luk

FCN-talent udtaget til Ghanas landshold

| International | 1 kommentar

Infoboks

FC Nordsjælland - FC Midtjylland
Superligaen Grundspil (31/10)
Bet25 3,60 3,80 1,96
bet365 3,60 3,75 1,90

FC Nordsjælland-talentet Kamal-Deen Sulemana er blevet udtaget til det ghanesiske landshold.

Den tidligere Horsens-spiller Charles Akonnor, der nu er landstræner for Ghana, har fredag udtaget de spillere, der skal repræsentere landet i en træningskamp mod Mali i oktober.

Blandt store navne som Thomas Partey og Jordan Ayew er der også blevet plads til FC Nordsjællands hurtige kantspiller Kamal-Deen Sulemana.

- En god, ung spiller, som vi skal have tålmodighed med. Vi skal begynde en udvikling med ham nu, hvor vi kigger på de næste 4-5 år. Vi kommer ikke til at presse ham for meget, men vil lade ham udvikle sig langsomt ind på holdet, sagde Akonnor, da han udtog Sulemana, som han forventer skal lære af de mere erfarne spillere på Ghana-holdet.

- Vi har ham med, så vi kan kigge på ham, og så han kan være med omkring holdet og lære af Andre Ayew, Jordan Ayew og flere af de andre, som alle kan hjælpe ham med at blive en bedre spiller på landsholdet, sluttede han.

Også Sulemanas tidligere holdkammerat Mohammed Kudus er blevet udtaget til det ghanesiske landshold efter sin fine form for Ajax efter skiftet fra FC Nordsjælland.


Af Jonas Nielsen
Tirsdag 27. oktober
Mandag 26. oktober