Luk

FCN-træner: AGF trak tempoet ud af kampen

| 3F Superliga | 1 kommentar

FC Nordsjællands træner, Flemming Pedersen, roser AGF for at have gjort det svært for hans hold i aarhusianernes 1-0-sejr søndag eftermiddag.

AGF vandt søndag eftermiddag 1-0 i udekampen mod FC Nordsjælland i 3F Superligaen, og FCN-træner Flemming Pedersen måtte efterfølgende erkende, at gæsterne havde gjort det svært for hans hold.

- Vi vidste på forhånd, at det ville blive en lukket kamp, fordi AGF er rigtig dygtige til at trække tempoet ud af kampen, og samtidig skulle vi være opmærksom på AGF's omstillinger, så vi kunne ikke bare køre ud over isen, det lærte vi på Aarhus Stadion sidst, sagde Flemming Pedersen efter kampen til TV3 Sport.

FCN-træneren mente, at grunden til hans hold offensive besværligheder i søndagens kamp var, at spillerne ikke havde været gode nok til at finde mellemrummet mellem AGF's forsvar og midtbane.

Sejrsmålet til gæsterne faldt ti minutter før tid, da Patrick Mortensen udnyttede et straffespark dømt mod Adbul Mumin, som gik i ryggen på Mustapha Bundu.

Pedersen kunne ikke selv bedømme, om kendelsen var i orden, eller om forseelsen i det hele taget blev begået i feltet.

- Jeg kan ikke se det derfra, hvor jeg står. Der bliver spillet en bold i brystet på Bundu. Men hvor hårdt Mumin rammer ham, om det er inden for eller udenfor - jeg har efterfølgende hørt, at det var udenfor - men det kunne jeg ikke se, sagde Flemming Pedersen efter kampen. 


Af Thor Carlskov
Tirsdag 12. november
Mandag 11. november