LeoVegas.dk ready? betfair Casino Casino24 Advertisement

FCN-træner har arbejdet hårdt med offensiven

| Superligaen | 0 kommentarer
Highlights: U21-landsholdet sejrede 2-0 mod Finland i EM-kvalen
Highlights: Skov Olsen og Amon sænkede Vejle 2-0
Highlights: AGF fik uafgjort mod FCN efter mareridtsstart
FCN-træner har arbejdet hårdt med offensiven
Foto: Getty Images
Ankerdal slog skadet Hjulmand i Kasseløbet
Frihed i offensiven giver pote
Highlights: FCN's unge drenge udklasserede Randers på Farum Park
Fuldt hus til Fan Forum i FCN
Kom med 10-årige Valdemar til Kasseløbet
FC Nordsjælland-træner Kasper Hjulmand havde igen følelsen af, at holdet var farligt i sejren over Randers.

Efter en periode med scoringsproblemer var FC Nordsjællands offensiv igen flyvende, da Randers FC lørdag blev besejret 4-1 i Superligaen.

Før kampen havde holdet blot scoret i én af de seneste fem ligakampe, men lørdag kunne FCN-træner Kasper Hjulmand igen kende sin sprudlende offensiv.

Ifølge træneren kom de mange mål blandt andet som et resultat af, at spillere som Godsway Donyoh og Jonathan Amon er ved at være oppe i gear efter skadespauser, mens Randers gav holdet plads til at spille.

- Vi har også justeret lidt på vores positioner, så vi spiller lidt anderledes, siger Kasper Hjulmand.

- Det gav en følelse af, at vi var farlige igen. Vi kunne kende os selv igen i forhold til det levende angrebsspil med spillere, der tænker fremad og vil op og score mål, siger træneren.

Holdet har blandt andet brugt landsholdspausen på at finde ud af, hvordan de offensive udfordringer skulle løses.

- Vi har godt vidst, hvor skoen trykkede, og vi har også vidst, at det ville hjælpe os at få alle spillere klar.

- Men vi har også vidst, at vi skulle arbejde hårdt for det, siger Kasper Hjulmand.

Unge Andreas Skov Olsen scorede to mål i 4-1-sejren over Randers, og han erkender da også, at de manglende mål har naget holdet.

- Det har været lidt presset, at vi ikke har kunnet score mere end et eller højest to mål i en kamp, siger Skov Olsen.

Landsholdspausen har blandt andet været brugt på at se video for at løse udfordringerne med at score mål.

- Det har været et af de største fokusområder, vi har haft på det seneste, så efter landsholdspausen var det dejligt at se, at det gav pote, siger Andreas Skov Olsen.

/ritzau/

Stream Hobro – FC Nordsjælland på Eurosport Player
Advertisement

Af Sara Margren

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Tirsdag 25. september