3F Superliga -FCN-træner roser Vejle: Bedre end FCM
2020-11-09 11:00:02
Foto: Getty Images

FCN-træner roser Vejle: Bedre end FCM

FCN havde langt større problemer mod Vejle end mod FC Midtjylland, hvilket ifølge Flemming Pedersen skyldes, at Farum-klubben mødte en bedre modstander.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 8. runde

FT

FCN

1 - 1

VB

4'
10
Mikkel Rygaard
Mål på straffe
22'
11
Wahid Faghir
Mål

Søndag snublede FC Nordsjælland for første gang på eget kunstgræs i denne sæson, da det blev 1-1 mod Vejle Boldklub.

FCN gik ind til opgøret med en flot 4-1-sejr over FC Midtjylland i bagagen, men oprykkerne fra Nørreskoven gav altså FCN en del flere problemer end de danske mestre.

Det har FCN-træner Flemming Pedersen en forklaring på.

- Vi mødte en bedre modstander og en taktisk klogere modstander. Hvis ikke jeg sagde det tydeligt nok efter kampen mod Midtjylland, kunne man måske læse det lidt imellem linjerne.

- De er i Champions League, og der kunne være noget træthed og så videre. De ændrede ikke noget på deres udtryk i løbet af kampen, så vi blev ikke udfordret taktisk, men det blev vi mod Vejle, siger Flemming Pedersen.

FCN-træneren var generelt ikke tilfreds med presspillet, han så fra sit hold mod Vejle.

- Det var sådan en jævn og urolig kamp. Vi ville gerne have haft noget mere kontrol og flow i spillet, hvad vi ikke fik, og det ville Vejle sandsynligvis også gerne have haft. Det var to hold, der spillede deres spil og forsøgte at få overtaget, og så blev det lidt uroligt og uhomogent.

- Vi var ikke tilfreds med vores pres i første halvleg, så vi justerede det i pausen og gik over i det, vi kalder nier-pres. Der så vi med det samme, at vores wingbacks havnede alt for meget på mellemhånd, og det så vi allerede efter fem minutter. Man skal også lige give ting tid, men det blev ikke bedre, så vi var nødsaget til at skifte helt over til 4-3-3.

- Vejle var gode centralt på banen, og de udfordrede vores wingbacks ved at have to brede kanter. Det var vi forberedt på, men vi var ikke lige så gode som mod Midtjylland til at udføre det, og omvendt var Vejle hurtigere og bedre med bolden, siger Flemming Pedersen.

FCN er på syvendepladsen i 3F Superligaen med 12 point for otte kampe.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 8. runde

FT

FCN

1 - 1

VB

4'
10
Mikkel Rygaard
Mål på straffe
22'
11
Wahid Faghir
Mål
Annonce

8 kommentarer

Se kommentarer
Annonce