LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

FCN vil sælge profiler trods EL-kval

| Superligaen | 38 kommentarer
FCN vil sælge profiler trods EL-kval
Foto: Lars Rønbøg / Getty Images

Infoboks

FC Nordsjælland - FC Midtjylland
Superligaen Mesterskabsspil (29/04)
bet365 3,30 3,60 2,05
NordicBet 2,95 3,85 2,22
Oddset 2,95 3,75 2,25

Se Premier League, Superliga og Europa Leauge

Kom i gang nu på Eurosport Player 

Advertisement
Advertisement
FC Nordsjælland kommer givetvis til at sælge spillere denne sommer, fastslår sportschef Carsten V. Jensen, der er imponeret af holdets tredjeplads.

FC Nordsjælland sikrede sig forleden tredjepladsen og en Europa League-billet med 0-0 hjemme mod FC København.

Det sker trods salg af Marcus Ingvartsen, Stanislav Lobotka og Andreas Maxsø sidste sommer og et farvel til Emiliano Marcondes og Patrick Mtiliga i vinter.

Sportschef Carsten V. Jensen er imponeret af holdet.

- Havde vi før sæsonen sagt, at vi ville blive nummer tre, havde vi nok taget munden lidt for fuld. Men når jeg kigger bagud, er det jo helt fortjent. Holdet har udviklet sig helt fantastisk igennem hele sæsonen.

- Og når vi i mesterskabsspillet har kæmpet med spillet og med at finde vores reelle niveau, er det virkelig flot, at vi tager den hjem på fight, siger Jensen til bold.dk.

Det unge FCN-hold har flere attraktive profiler, og der kommer givetvis flere salg denne sommer - også selvom Europa League-billetten er i hus.

- Grundlæggende ændrer det ikke på noget. Vi er en del af markedet, og der skal sælges spillere for at få forretningen til at hænge sammen. Det er præmissen i vores klub.

- Vi spiller med mange unge spillere, og de er interessante for større klubber i større ligaer, når de præsterer.

- Det er slet ikke sådan, at vi holder åbent hus, men der kan komme bud, vi ikke kan sige nej til. Vi må se, hvor mange det bliver, men vi skal være ansvarlige.

- De unge mennesker ved, at i FCN kan man få mange kampe i en ung alder. Og man kan komme videre til en større klub, når tiden er til det, siger Jensen.

FCN-chefen vil ikke sætte navn på de mest ombejlede profiler, og ingen er lovet, at de skal sælges denne sommer.

- Vi har ingen aftaler om, at spillere skal sælges på bestemte tidspunkter. Det bestemmer markedet, og hvis der kommer noget interessant, ser vi på mulighederne sammen, siger Carsten V. Jensen.

Carsten V. Jensen medgiver, at anfører Mathias Jensen givetvis er blandt klubbens mest ombejlede profiler.

mikael@bold.dk

Se Premier League, Superliga og Europa Leauge Kom i gang nu på Eurosport Player 
Advertisement Advertisement

Af Mikael Blond

38 kommentarer

Blokvogn 19:10          
Imponerende at slutte før FCK trods salg.
Sorpox 19:17          
Fordi FCK har ikke lavet nogle salg?
Bangfire 19:19          
Er det ikke korrekt forstået, at de ikke behøver at sælge? Altså det er da nogle imponerende handler de laver, men hvorfor ikke præstere endnu mere? Bliver sgu da svært for Hjulmand at skabe kontinuitet..
Afløseren 19:19          
Jeg er ærlig talt lidt træt af FCN når det gælder salg. De har en strategi om at holde længere tid på profilerne, men vil samtidig gerne sælge dem for "den rigtige pris". I bund og grund betyder det jo bare, at man sælger så snart buddet er højt nok. Ambitionen om at holde på profilerne har derfor en skarp bagkant, der er drevet af profitmaksimering. Det er der i og for sig ikke noget galt i, men jeg bliver skuffet, hvis ikke man formår at holde på Bartolec, Mini, M. Jensen, Alex og Kofod til og med næste sæson. Ellers skal man i min optik kalde en spade for en spade og kalde strategien "vi sælger hver spiller for minimum 20 mio kr - undtagen Mathias Jensen, ham sælger vi for 50+ mio kr".
Ataika 19:19          
FCN gør åbenbart alt hvad der står i deres magt for at forblive en joke internationalt...
Carreca 19:23          
Salg af spillere er en præmis for alle Superliga-klubber, men alt for mange danske talenter havner i de forkerte klubber. Årsagerne er mange og skyldes dels agenter, der ikke rådgiver deres spillere og ligesom spillere mere har fokus på "den gyldne kontrakt" end spillerens fremtid. Marcus Ingvarsen og Emiliano Marcondes er begge eksempler herpå. Profiler og topscorer i den hjemlige liga. Nu reserver på klubhold i ret middelmådige ligaer. Havde Marcondes fortsat i DK, var han formentligt blandt de 35 spillere i den danske beuttotrup med muligheder for at komme med til Rusland. Nu tjener han bare gode gryn i Championship. En skændsel af spildt talent
Sibusiso Jensen 19:24          
Fedt for dansk fodbold at vi sender en klub uden sportslige ambitioner eller forventninger fra hverken dem selv eller udefra, ud i Europa.

Hjulmand har et af Superligaens nemmeste jobs.
Torsdag 25. april
Onsdag 24. april