LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

Feghouli-drømmekasse reddede Galatasaray

| Super Lig | 0 kommentarer
Feghouli-drømmekasse reddede Galatasaray
Foto: Getty Images

Galatasaray var bagud 2-0, men fik det vendt og snuppede en vigtig 3-2-sejr i den tyrkiske Super Lig.

Topholdet Basekhesir snublede søndag eftermiddag, da de i den tyrkiske Super Lig spillede 1-1 mod Kayserispor. Det skulle Galatasaray forsøge at udnytte, da de søndag aften gæstede Bursaspor.

Den tyrkiske storklub var ingen kampen ni point efter ligaens førerhold, og en sejr kunne for alvor bringe lidt spænding tilbage i mesterskabskampen.

Hjemmeholdet, der omvendte havde brug for point for at kravle væk fra nedrykningsstregen, ville det dog anderledes. 

Allerede efter 15 minutter blev det 1-0, da Diafra Sakho skovlede et indlæg over mål blandt to Galatasaray-forsvarsspillere, og kort før pausen blev det også 2-0.

Henri Saivet modtog bolden på kanten af feltet, hvor han uden tøven satte indersiden på og bankede bolden op i hjørnet bag en chanceløs keeper.
 
I første halvlegs overtid fik Galatasaray dog lige en scoring at varme sig på inden pausen. Et indlæg endte i panden på Badou Ndiaye, der headede reduceringen ind.

Hvis den sene scoring gav tro på tingene, så blev den tro kun forstærket ti minutter efter pausen. Mbaye Diagne sendte et straffespark i kassen til 2-2.

Det blev også 3-2 otte minutter senere. Sofiane Feghouli fik bolden på kanten af feltet, hvor han bankede den i mål på førsteberøringen. 

Kampen sluttede 3-2 til Galatasaray, der dermed er seks point efter Basaksehir i toppen af Super Lig. Bursaspor er ét point over nedrykningsstregen.

Se Superliga, Europa League og meget mere sport Live på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Jonas Sand

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Mandag 20. maj