Luk

Feher og AaB kan stikke kæp i FCM-hjulet

| International | 5 kommentarer

Infoboks

FC Midtjylland og AaB tørner lørdag sammen i 3F Superligaen, og så er der bundbrag i Premier League.

Lørdag skal FC Midtjylland forsøge at rejse sig fra endnu en skuffelse i Champions League, når AaB kommer på besøg i 3F Superligaen.

Peter Feher har gjort det godt som midlertidig cheftræner for AaB med to sejre og en uafgjort i Superligaen og kan med en sejr spille sig helt op i toppen af rækken.

FC Midtjylland kan omvendt tage tredje sejr på stribe efter sejre over FCK og AGF senest.

Der er også Premier League på programmet, og dagens vigtigste kamp finder såmænd sted i bunden af rækken, hvor West Bromwich og Sheffield United tørner sammen - holdene ligger næstsidst og sidst inden lørdagens kamp.

Everton byder desuden op til Leeds, mens Manchester City møder Burnley, og Liverpool skal en tur til Brighton.

Inter spiller topkamp mod højtflyvende Sassuolo i Serie A, mens Stuttgart skal forsøge at drille duksene fra Bayern München i Bundesligaen.

Dagens højdepunkter:
13.30 Brighton - Liverpool
15.00 Sassuolo - Inter
15.30 Stuttgart - Bayern München
16.00 FC Midtjylland - AaB
16.00 Manchester City - Burnley
18.30 Everton - Leeds
21.00 West Bromwich - Sheffield United


Af Sara Margren

5 kommentarer

AKuhn 06:52          
Som farvet Aab fan

Ville jeg faktisk føle mig 50/50 hvis Aab kunne stille stærkest

Men både Hiljemaek og Ferreira er ude.
De er altså blevet hele vores akse på den midtbane.
Ferreira topper superligaen på mange statistikker som vundne dueller.

Så jeg er en skeptisk, nervøs Aab fan i dag der gerne tager en uafgjort på
Forhånd
Bolabrazil 07:39          
Ja, det er to meget spændende spillere at måtte undvære.
Aab spiller en god gang fodbold for tiden og meget af det gode bold kan vel godt tilskrives de to. Men mon ikke selvtilliden hos de resterende er i top.
Det skal nok blive en god kamp, som jeg håber FCM vinder.
Dr Phil 08:05          
Rigtigt ærgeligt at Hiljemark og især Pedro er ude, for med dem havde vi for en gangs skyld en reel mulighed for at vinde slaget på den centrale midtbane mod FCM. Nu hedder den vel i stedet Kakeeto/Fossum, medmindre Feher hiver et eller andet op af hatten - han virker ikke til at være bange for at prøve med alternative løsninger.

Jeg havde været mere optimistisk hvis vi var i stærkeste opstilling, eller hvis FCM havde en CL kamp om få dage som havde mere betydning end den har. Mest af alt ærgrer jeg mig bare over at vi ikke har alle mand klar, så vi kunne få et billede af hvor meget tættere vi er kommet på toppen. Hvis alt spiller, og vi har en dag hvor det er stolpe ind, og de offensive spillere lykkes, tror jeg godt vi kan give dem problemer, men der skal godt nok ikke være nogen som ikke rammer topniveauet.
Hynkjii 08:45          
Fcm er kæmpe favoritter, vi kommer slet ikke til at kunne matche deres fysik, bortset fra i forsvaret, så med den centrale akse væk, tror jeg bare ikke vi kan spille hurtigt nok til at undgå mand til mand duellerne, som fcm nok vil vinde 8 ud af 10 gange.
Men krydser fingre for os.
Forza de røde
kimjen 09:26          
1.DIVISION " NORDIC BET LIGAEN " :
Klokken 13 : Skive - Fredericia
Klokken 14 : Køge - Esbjerg

Skive kæmper med stolpe ud og har kurs mod 2 division. Fredericia skal vinde, hvis de vil med op i suppen.
Køge tager imod Esbjerg i et midteropgør. Fiskerne er formentlig i granatchok over hvor stærkt niveauet er 1 division. Køges mål inden sæsonen var en plads i top 6 og det er stadigvæk en mulighed.

God fodbold weekend.
Mandag 25. januar
Søndag 24. januar