Søndag drager AGF mod sydligere himmelstrøg for at pudse formen af frem mod forårssæsonen. Destinationen hedder Albuifeira og befinder sig i Portugal, og med i flyet er fem helt unge spillere.
Det drejer sig om de to 17-årige Kasper Lunding og Daniel Thøgersen, mens der ligeledes er blevet plads til de tre 16-årige knægte Benjamin Hvidt, Sebastian Hausner og Magnus Kaastrup.
Hjemme i Aarhus bliver Nicklas Backman og Daniel A. Pedersen, der som tidligere beskrevet døjer med skader, som altså forhindrer dem i at kunne deltage på træningsbanen i det portugisiske.
I Portugal skal AGF deltage i træningsturneringen Atlantic Cup, hvor aarhusianerne møder kroatiske HNK Rijeka, ungarske Debrecen. Herefter spilles en placeringskamp mod en af turneringens øvrige mandskaber.



AGF
3F Superliga
The Atlantic Cup































