Luk

Fenerbahce missede førsteplads efter nederlag

| Super Lig | 1 kommentar

Infoboks

Gaziantep FK - Fenerbahce 3-1
Süper Lig
10' 1-0 Amedej Vetrih
24' 1-1 Dimitrios Pelkas
40' 2-1 Alexandru Maxim
90' 3-1 Kenan Özer

En sejr ville betyde delt førsteplads for Fenerbahce, men de tabte 1-3 til Gaziantep, der til gengæld spiller sig på fjerdepladsen i den bedste tyrkiske række.

Fenerbahce havde muligheden for at spille sig på siden af Alanyaspor i toppen af den bedste tyrkiske række, da de var på besøg hos Gaziantep lørdag aften.

Men værterne skulle tage sejren og dermed spille sig lige under Fenerbahce i tabellen.

Det var også værterne, der startede bedst, da Amedej Vetrih bragte Gaziantep i front efter ti minutters spil.

Den føring holdt dog kun et lille kvarter, før Dimitrios Pelkas udlignede på et oplæg af Sangare.

Kort før pausen kom hjemmeholdet dog i front igen. 

Det skete denne gang fra straffesparkspletten, da Maxim gjorde til 2-1.

I anden halvleg forsøgte Fenerbahce at spille sig ind i opgøret igen, men det lykkedes aldrig trods indskiftningen af blandt andre veteranen Caner Erkin.

I overtiden blev sejren også cementeret, da Kenan Ozer gjorde det til 3-1, inden kampen blev fløjtet af.

Derfor hopper Gaziantep lige under Fenerbahce i tabellen, hvor begge hold indtager positioner i top fire.


Af Christian Ambæk

1 kommentar

ComeToFenerbacheDenmark 19:08          
Kæft noget lort
Tirsdag 26. oktober
Mandag 25. oktober