Luk

Fenerbahce sejrede trods flot Podolski-kasse

| Super Lig | 0 kommentarer

Lukas Podolski scorede på en fræk halvflugter, da Fenerbahce tog en sen sejr på 2-1 over Antalyaspor i den tyrkiske liga.

Mandag var Fenerbahce i aktion mod Antalyaspor på udebane i den bedste tyrkiske række. Fenerbahce kunne med en sejr spille sig på førstepladsen i tabellen.

I første halvleg af opgøret blev der ikke scoret nogen mål, men kort inden pausen blev Antalyaspor reduceret til ti mand. Adis Jahovic fik et direkte rødt kort for at træde på en modspiller. 

I anden halvleg kom Fenerbahce foran 1-0 på et mål af Ozan Tufan, der lagde et fladt indlæg i nettet fra kanten af feltet til 1-0.

Få minutter efter jagtede den rutinerede tyske angriber Lukas Podolski en hoppende dybdebold. Podolski flugtede på kæk vis bolden op i det lange hjørne med venstrebenet og udlignede til 1-1 for Antalyaspor.

Med ti minutter tilbage kom Fenerbahce foran 2-1 på en straffesparksscoring af Diego Perotti. 

I kampens sidste minut fik Sinan Gumus et gult kort, hvorefter han gik ind i dommeren og fik sit andet gule kort og dermed et rødt kort.

Fenerbahce vandt kampen 2-1, og dermed er de nu på førstepladsen i den tyrkiske liga. Antalyaspor er nummer 11. 

Et andet sted i ligaen spillede Hatayspor hjemme mod Sivasspor.

Her kom Sivasspor foran 1-0, da Max Gradel headede et indlæg i mål efter fem minutter.

To minutter efter fik Babajide David Akintola udlignet efter et kontraangreb, og så stod der 1-1.

Ti minutter før tid fik Ruben Ribeiro sit andet gule kort og blev vist ud for Hatayspor.

Kampen endte 1-1, og med resultatet er Hatayspor nummer 12 i ligaen, mens Sivasspor er nummer 10.


Af Johannes Skjøth
Søndag 23. januar