Luk

Fenerbahce tæt på fransk Zanka-konkurrent

| Super Lig | 4 kommentarer
Fenerbahce tæt på fransk Zanka-konkurrent
Foto: Getty Images

Infoboks

Galatasaray - Fenerbahce
Superlig (28/09)
NordicBet 2,35 3,40 2,85

Fenerbahce bekræfter på Twitter, at Adil Rami er på vej til lægetjek og forhandlinger med den tyrkiske klub. Diego Reyes har fået ophævet sin kontrakt.

Adil Rami blev tidligere på sommeren fritstillet af franske Marseille - angiveligt fordi han løj sig skadet og medvirkede i det franske tv-program Fort Boyard. Men nu er forsvarsspilleren tæt på en ny klub.

Fenerbahce bekræfter på Twitter, at den 33-årige franske stopper er rejst til Tyrkiet, hvor han skal gennemgå lægetjek og færdiggøre forhandlingerne med den tyrkiske klub.

- Den franske forsvarsspiller Adil Rami kommer til Tyrkiet i dag for at påbegynde forhandlingerne med vores klub. Efter lægetjek i morgen (mandag, red.) vil forhandlingerne starte, skriver klubben på Twitter.

Hvis Adil Rami og Fenerbahce bliver enige, bliver han holdkammerat til Mathias 'Zanka' Jørgensen, der tidligere i august skiftet til klubben.

Fenerbahce bekræfter tidligere søndag på sin hjemmeside, at klubben har ophævet kontrakten med forsvarsspilleren Diego Reyes, som kom til klubben for et år siden.

Den 26-årige stopper nåede 14 kampe for klubben på et halvt år, inden han i januar blev udlejet til La Liga-mandskabet Leganes. Og han vender altså ikke tilbage til Tyrkiet.

Adil Rami nåede 75 kampe for Marseille. Han har tidligere spillet for klubber som AC Milan, Sevilla, Valencia og Lille, mens han også står noteret for 36 landskampe for Frankrig.


Af Jonas Sand
Lørdag 21. september